Claus Hjort: Vores mål at sænke skatten

Slettet Bruger,

05/10/2007

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen slår nu for første gang fast, at regeringen vil gå til valg på skattelettelser. I lighed med regeringsgrundlag fra 2005, vil et regeringsgrundlag også efter et valg indeholde løfter om skattelettelser - hvis det økonomiske råderum er til stede.

"Hvis vi finder et råderum, så kommer der skattelettelser. Det er helt afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, og at vi har de hænder på arbejdsmarkedet der skal til. Men selvfølgelig er det vores mål, at sænke skatten på arbejde," siger Claus Hjort Frederiksen til Børsen i dag.

Skattestoppet bibeholdes
Samtidig slår Claus Hjort fast, at alle ændringer i skatten bliver med udgangspunkt i skattestoppet, og afviser dermed en skattereform, hvor alt er til forhandling.

"Det er vores mål, at skatten skal sænkes. Vi har bare gjort op med den gammeldags måde at lave store skattereformer, hvor man bare flytter penge fra den ene lomme over i den anden lomme, og hvor det efter alle reformer har været sådan, at efter reformen blev gennemført, der betalte man i alt mere i skat end før reformen. Derfor har vi taget et opgør på det område. Vi siger, at basis er et skattestop, når vi så finder midlerne til at lave skattelettelser - og det har vi nu fundet to gange - så gennemfører vi det naturligvis. For os er det vigtigt at sænke skatte på arbejdsindkomst," siger Claus Hjort.

Overraskelse for Helle Thorning
Det er nye toner fra regeringen, der ellers tidligere ikke i så håndfaste vendinger, har villet diskutere skat. Udmelding kommer da også noget bag på Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

"Det overrasker mig på den måde, at de jo ikke har villet sige det før. Men vi har jo hele tiden haft på fornemmelsen, at VKO-flertallet konsekvent har været et skattelettelses-flertal. Det forsætter også i næste valgperiode," siger hun.

[email protected]

Kilde: