Coke Zero-reklame kendt ulovlig i Sverige

Det svenske "Erhvervslivets etiske råd mod kønsdiskrimination i reklamer" (ERK) har erklæret en tv-reklame for læskedrikken Coke Zero ulovlig skriv...

Slettet Bruger,

03/12/2008

Det svenske "Erhvervslivets etiske råd mod kønsdiskrimination i reklamer" (ERK) har erklæret en tv-reklame for læskedrikken Coke Zero ulovlig skriver dn.se.

Reklamen fortæller en minihistorie om en mand, der vil slå op med sin kæreste på et amerikansk cafeteria. Inden han kan tage sig sammen til at sige ordene, tager han en slurk af sin Coke Zero og i hans fantasi udspiller sig herefter tanker om letpåklædte kvinder, der kommer ind på scenen, mens kæresten udtrykker fuld forståelse for hans beslutning: "Så du vil slå op med mig? Du kan ikke nøjes med én kvinde, når der er så mange kvinder at vælge i mellem? Bare ring når du vil have noget sjov," siger hun - og manden smiler, ude af stand til at tro sit held. Herefter drager han afsted på en stejlende motorcykel med fem-seks kvinder efter sig som var de vandskiere efter en speedbåd.

Problemet med reklamen er ifølge ERK, at reklamen både bidrager til at opretholde myten om kvindelighed og myten om, at "mænd generelt ikke vil have dybere relationer, hvis de bare kan nøjes med at få meget sex".

Desuden gør de letpåklædte kvinder, som optræder i mandens fantasi, reklamen sexistisk og kønsdiskriminerende, lyder det fra ERK.

Se selv reklamen her:


[email protected]

Kilde: