Connie Hedegaard angreb liberalismen - KU-formand: Hold op med det

Af Ole Birk OlesenDe konservatives klimaminister, Connie Hedegaard, brugte sin tale på de Konservatives landsråd i går til at give overdreven liber...

Slettet Bruger,

29/09/2008

Af Ole Birk Olesen

De konservatives klimaminister, Connie Hedegaard, brugte sin tale på de Konservatives landsråd i går til at give overdreven liberalisme skylden for tidens amerikanske finanskrise, og hun sammenlignede begivenhederne på den anden side af Atlanten med Sovjetunionens økonomiske sammenbrud.

"Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig," sagde Connie Hedegaard og fortsatte: "I disse uger indser alverden, hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt - så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser - og man må ty til politik. Jeg foretrækker konservatismens balancerede tilgang til tingene. Også i omgangen med andres penge og muligheder."

Men Connie Hedegaard, der tidligere har udtalt, at hvis hun skulle vælge mellem socialisme og liberalisme, så ville hun vælge socialisme, får ikke opbakning til den udtalelse hos Konservativ Ungdom, hvor hun ellers traditionelt har en høj stjerne.

"Jeg mener ikke, at man kan pege på en entydig grund til den amerikanske finanskrise, men at give liberalisme skylden ville være det samme som at give demokratiet skylden for terroren i verden," skriver Rune Kristensen i en mail til 180Grader.

Han opfordrer samtidig Connie Hedegaard og andre konservative til at koncentrere sig om konservatismens virkelige fjender.

"Vi skal fokusere den ideologiske kamp mod de venstreorienterede ideologier. Kommunisme, leninisme, stalinisme, socialisme, maoisme m.v. har kostet mere end 100 millioner menneskeliv - i denne sammenhæng er liberalismens faremomenter uskadelige," lyder det fra Rune Kristensen.

Klik her for at læse hele Connie Hedegaards tale på konservative.dk

[email protected]

Kilde: