Connie Hedegaards grønlandske gletcher svinder ikke p.g.a. global opvarmning

Klimaminister Connie Hedegaard har flere gange fungeret som guide for udenlandske politikere på udflugter til den verdensberømte gletscher Jakobsha...

Slettet Bruger,

15/10/2008

Klimaminister Connie Hedegaard har flere gange fungeret som guide for udenlandske politikere på udflugter til den verdensberømte gletscher Jakobshavn Isbræ ved byen Ilulissat på Grønlands vestkyst, når hun skulle vise konsekvenserne af den globale opvarmning. Og det er rigtigt nok, at gletcheren trækker sig tilbage, men nu viser ny forskning, at det intet har at gøre med global opvarmning, skriver videnskab.dk.

Det er den amerikanske klimaforsker David M. Holland og kolleger, deriblandt en oceanograf fra Danmarks Meteorologiske Institut, der fremlægger dokumentation for, at gletcherens opførsel netop ikke skyldes en stigning i lufttemperatur, men snarere, at den lokale havstrøm, Irmingerstrømmen, har ført betydeligt varmere bundvand ind i fjorden end normalt - en mekanisme, som forskerne ikke umiddelbart kan koble sammen med den globale opvarmning.

"Mekanismen med det varme bundvand ser ud til at have stor indflydelse på denne gletcher, og er formentlig årsagen til, at gletcheren reagerer meget hurtigt på ændringer i havtemperaturen. Det varme bundvand gør tilsyneladende gletchertungen ustabil, og det får den til at bryde op," siger oceanograf Mads H. Ribergaard fra DMI, der er medforfatter på den videnskabelige artikel, som forskergruppen netop har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience, til videnskab.dk.

Forskerne har stadig ikke fundet nogen endegyldig forklaring på, hvorfor Irmingerstrømmen har ført varmere vand op langs Grønlands vestkyst end den plejer. Men de ved, at strømmen siden 1990'erne og frem til i dag gradvist er blevet styrket, så en betydeligt større portion varme er blevet sendt op langs kysten.

"Vi kan konkludere, at oceanet ser ud til at spille en meget større rolle for gletchernes accelleration og opbrud, end vi hidtil har troet, og jeg vil meget nødigt koble vores resultarer sammen med global opvarming. Jeg kan i hvert fald ikke selv få øje på sammenhængen til bundtemperaturen," siger Mads H. Ribergaard.

Klik her for at læse hele artiklen på videnskab.dk

[email protected]

Kilde: