DA: Førtidspensionister skal genvurderes

Som rapporteret her på siden vil de britiske konservative, hvis de kommer til magten, revurdere alle førtidspensionister for at få kortlagt deres a...

Slettet Bruger,

11/01/2008

Som rapporteret her på siden vil de britiske konservative, hvis de kommer til magten, revurdere alle førtidspensionister for at få kortlagt deres arbejdsevne og på den baggrund beslutte, om de er berettigede til fortsat pension.

Det har man med succes gjort i Holland, og den model ser Dansk Arbejdsgiverforening ifølge Radioavisen gerne efterlignet i Danmark.

"Nogle har måske fået ny medicin eller er af andre grunde blevet så raske, at de kan tage et job," siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen til Radioavisen.

Udspillet kommer, før politikerne skal forhandle om en jobplan, der skal skaffe mere arbejdskraft.

Hos Foreningen for Førtidspensionister er man ikke begejstret for udsigten til at miste medlemmer til arbejdsmarkedet.

"Før arbejdsgiverne kaster sig over førtidspensionister burde de finde jobs til de mange tusinde, der har fået bevilget fleks-job, og venter på et tilbud," siger formanden for Foreningen af Førtidspensionister, Carl Erik Nielsen, til Radioavisen.

[email protected]

Kilde: