DF: Religionsfrihed indebærer ikke ret til at bygge moské

Slettet Bruger,

28/12/2007

Af Ole Birk Olesen

Hvis muslimer i Danmark får indsamlet penge nok til at bygge en ny moské fra grunden, så skal de ikke regne med at få mulighed for det i København, hvis Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt. Religionsfriheden indebærer nemlig ikke retten til at bygge et hus at dyrke sin religion i, siger Dansk Folkepartis gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation og organisatorisk næstformand i landsorganisationen, Carl Christian Ebbesen, til 180Grader.dk.

Carl Christian Ebbesen, du tog i går aftsand fra idéen om en stormoské. Betyder det, at du bare ikke mener, det er en god idé, eller betyder det, at du som politiker vil forsøge at forhindre, at den blivet bygget?
"Det sidste. Jeg vil selvfølgelig bruge alle de muligheder, der er, for at forhindre det projekt. Det vil jeg, fordi en stormoské i København vil kunne føre til, at muslimer bliver trukket i en mere troende og fundamentalistisk retning. Herhjemme værner vi om demokratiet, men det at være troende muslim er f.eks., at man tager afstand fra demokrati, og at man har et kvindesyn, som ikke er foreneligt med det samfund, som vi lever i," siger Carl Christian Ebbesen.

Indebærer den grundlovssikrede religionsfrihed i Danmartk ikke også en ret til at kunne bygge et sted at dyrke sin gud?
"Nej."

Det gør den ikke?
"Det gør den ikke. De tanker, som er om religionsfriheden i Grundloven, er jo lavet på et tidspunkt, hvor det hele handler om frihedsrettigheder. Før de tanker blev udviklet, kunne man jo risikere at blive slået ihjel, hvis man troede på en anden gud, end den man skulle tro på. D.v.s. at man må tro på lige den gud, man vil, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at man må bygge en stormoské, eller at man må sætte højtalere op og indkalde til bøn nedad Nørrebrogade. Den rettighed har ikke noget med Grundloven at gøre."

"100 procent politisk beslutning"
Hvis man nu afholdt sig fra det med højtalerne, så må man vel gerne bygge et hus til at dyrke sin gud i, må man ikke? Hvis man ellers følger lokalplanens regler, har man så ikke ret til det som en del af ens religionsfrihed?
"Nej. Det er en 100 procent politisk beslutning. Grundloven taler alene om en frihed, som gør, at du ikke kan komme i fængsel for at tro på en anden gud eller på anden måde blive straffet. Men den giver ingen ret til, at man i det offentlige rum har krav på at bygge en stormoské."

Så man kan som politiker godt afvise folk, der vil bygge et hus til gudsdyrkelse, med den begrundelse at man har noget politisk imod dem?
"Ja, for det er en politisk beslutning, om man vil lave en lokalplan, som tillader et moskébyggeri, en kirke eller det ene, det andet eller det tredje. Man skal bare skelne mellem de to ting. Grundloven taler om en frihedsrettighed, men på den anden side har vi en diskussion om, hvordan man i det offentlige rum skal have lov at udøve sin religion, og det er noget, de folkevalgte skal tage stilling til. Det gør man bl.a. gennem lokalplaner og andet."

Er religionsfriheden ikke lidt tom, hvis man ikke for egne midler kan få lov til at bygge et hus, hvor menigheden kan samles?
"Jo, men det er jo heller ikke sådan, at muslimer ikke har moskéer i dag. Udgangspunktet er bare, at jeg har den politiske holdning, at islam står for nogen værdier, som er så meget i strid med det, som vores samfund bygger på, at jeg ikke ønsker, at vores samfund skal trækkes i den retning med byggeriet af en stormoské," siger Carl Christian Ebbesen.

Menneskeretsekspert: Det går ikke
Hans udlægning af religionsfrihedens konsekvenser modsiges dog i klare vendinger af Jacob Mchangama, ekstern lektor i menneskerettighedslovgivning og folkeret ved Københavns Universitet.

"Man kan ikke ved en lokalplan eller på anden måde helt generelt forhindre opførelsen af en moské baseret på en subjektiv og generel vurdering af islam. Religionsfriheden og lighed for loven er bærende principper i ethvert vestligt retssamfund inklusiv Danmark. Vil man forhindre, at religiøse bygninger opføres, kræver det derfor en objektiv og saglig begrundelse, såsom at bygningen eller den aktivitet, der vil udfoldes derfra strider mod sædelighed, offentlig orden eller vil true andres liv og rettigheder. Kun hvis man helt konkret kan demonstrere, at den personkreds eller forening, der står bag et moskébyggeri vil bringe disse hensyn i fare, vil man - hvis der er hjemmel hertil i en lov - kunne modsætte sig en privatfinansieret moské, der opfylder de almindelige krav i lokalplaner m.v.," siger Jacob Mchangama.

[email protected]

Kilde: