DF holder fast i livsvarig førtidspension

Et forslag fra de Radikale om at gøre førtidspensionen midlertidig, i hvert fald i de første tre år, møder skarp modstand fra Dansk Folkeparti, der...

Slettet Bruger,

19/08/2008

Et forslag fra de Radikale om at gøre førtidspensionen midlertidig, i hvert fald i de første tre år, møder skarp modstand fra Dansk Folkeparti, der har gjort det til sit speciale altid at tale førtidspensionisternes sag.

DF-socialordfører, Christian H. Hansen, mener, at de Radikale er ude i en klapjagt, fordi partiet har som målsætning at reducere antallet af førtidspensionister med 10 procent, skriver Ritzaus Bureau.

"Jeg synes umiddelbart, det lyder, som om de Radikale stresser de syge og driver lidt klapjagt på førtidspensionisterne. Og det bryder jeg mig ikke om," siger han til Ritzau.

Christian H. Hansen mener, at en midlertidig rehabiliteringsydelse, som de Radikale foreslår, vil sætte de psykisk syge i en situation, hvor de ikke føler, at de får den nødvendige tid til at komme videre.

Antallet af danskere, som får tildelt livsvarig førtidspension med den begrundelse, at de lider af en psykisk sygdom, er steget kraftigt de senere år.

[email protected]

Kilde: