DF skifter holdning til topskattelettelse

Dansk Folkeparti skifter nu holdning til en lettelse af topskatten, efter at både LO og SF har udtrykt ønske om, at færre skal betale den øverste m...

Slettet Bruger,

20/11/2008

Dansk Folkeparti skifter nu holdning til en lettelse af topskatten, efter at både LO og SF har udtrykt ønske om, at færre skal betale den øverste marginalskat på 63 procent. Hvor DF tidligere har talt imod lavere topskattebetaling med det argument, at "de rigeste" så vil få skattelettelser, som folk med lavere indkomster ikke vil få, så lyder det nu fra gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, at partiet ikke har noget imod det, hvis bare det ikke går ud over nogen.

"Det er jo overraskende for de fleste, at LO ser ud til at komme med et udspil, der - som udgangspunkt - lemper topskatten. Men det afgørende er, om man overhovedet kan gennemføre den øvelse - alle taler så varmt for - at lempe marginalskatten, topskatten, uden at det hverken direkte eller indirekte kommer til at gå ud over lavindkomstgrupper," siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzaus Bureau.

Han understreger samtidig, at Dansk Folkeparti nu ikke har nogen principiel modstand mod at sænke topskatten.

[email protected]

Kilde: