DI: Millionærskat vil koste alle danskere velstand

Hvis Socialdemokraterne og SF lykkes med at vinde regeringsmagten og gennemfører en skatteforhøjelse for skatteydere, der tjener over en million kr...

Slettet Bruger,

08/07/2009

Hvis Socialdemokraterne og SF lykkes med at vinde regeringsmagten og gennemfører en skatteforhøjelse for skatteydere, der tjener over en million kroner om året, så vil det ikke kun koste i privatøkonomien hos de rigeste, men også hos alle andre. Det mener Dansk Industri ifølge business.dk.

"Det er skadende og hæmmende for virksomhedernes lyst til at etablere sig i Danmark, hvis man indfører en ny marginalskat. Det vil medføre øget arbejdsløshed, som især rammer alle de medarbejdere, der ikke har mulighed for at flytte til udlandet. Det er især hr. og fru Jensen, som det går ud over, selvom det ikke ser sådan ud ved første øjekast. De mobile og højtlønnede IT-specialister og direktører skal nok klare sig," siger Tine Roed, direktør i DI, til business.dk og fortsætter:

"Vi har i forvejen verdens højeste skattetryk, men i en global verden søger arbejdskraften altså derhen, hvor det kan betale sig at gøre en indsats. En ny såkaldt millionærskat vil hindre dygtige ingeniører, ledere, IT-specialister og forskere i at arbejde i Danmark. Men det er netop den slags arbejdskraft og virksomheder vi gerne vil have, fordi vi skal leve af viden."

[email protected]

Kilde: