DR: Vi laver ikke noget om

Slettet Bruger,

19/09/2007

Af Ole Birk Olesen

Hos både Venstre, de Konservative og Ny Alliance har man problemer med at besvare et spørgsmål til Danmarks Radios database for folketingskandidater, men det er bare ærgerligt, lyder beskeden fra DR.

"Så må de bare svare, som de har lyst eller lade være med at svare i det hele taget. Den mulighed har man jo," siger programchef Per Bjerre til 180Grader.dk.

Det er udsagnet om, at "det er vigtigere at forbedre velfærden end at sætte skatten ned", der har stødt de borgerlige politikere. Det kan man ikke meningsfuldt erklære sig hverken enig eller uenig i, hvis man mener, at lavere skat fremmer danskerne velfærd, argumenterer de.

"Det er deres vurdering," svarer Per Bjerre og fortsætter: "Vi har valgt 20 spørgsmål ud fra, hvad folk diskuterer, så man kan finde ud, hvem man er mest enig med og mest uenig med."

Vil ikke diskutere udsagnet
Er du uenig i, at 'velfærd' er et udtryk, der betyder, at man har det godt?
"Det vil jeg slet ikke gå ind i."

Bliver du ikke nødt til det, hvis du vil besvare kritikken?
"Nej, det gør jeg ikke. Vi har 20 forskellige politiske udsagn her, som man kan sige, om man er enig eller uenig i. De udsagn er hentet meget bredt i det politiske spektrum af ting, der diskuteres. Det er altså politiske udsagn og ikke journalistiske spørgsmål."

Vil du ikke anerkende, at det for en person, som mener, at man øger menneskers velfærd ved at sætte skatten ned, kan være svært at svare på det spørgsmål?
"Det er et politisk udsagn, og så skal man svare, om man er enig elle uenig."

Ja, og dertil siger personer, som repræsenterer næsten halvdelen af Folketingets partier, at det kan de ikke meningsfuldt svare på. Er det ikke et problem for jer?
"Politikerne må helt selv tage stilling til, hvordan de vil svare, men vi har hentet udsagnene fra den politiske debat. Det kan godt være, at nogen politikere ikke bryder sig om udsagnene, men så må de bare svare, som de har lyst eller lade være med at svare i det hele taget. Den mulighed har man jo."

Men så kan man ikke blive matchet med vælgerne i jeres system?
"Nej, men det er jo sådan en slags multiple choice, som også elever udsættes for i folkeskolen, når de skal svare på et eller andet. Det er ikke altid rart, fordi der er nogle få valgmuligheder, men der er faktisk syv spørgsmål, der handler om skat og velfærd, hver med seks svarmuligheder, og det giver 48 varianter og indenfor disse varianter, mener jeg godt, at man kan give udtryk for, hvad man mener."

Hvorfor er det relevant at tage udsagn ét, der påstår et modsætningsforhold mellem at have det godt og lavere skat, med?
"Fordi det er et af de udsagn, som er i den politiske debat lige nu. Hvis du tager spørgsmål to, så hedder det, at det er muligt at få både mere velfærd og lavere skat. Det er et andet udsagn fra en anden side af det politiske spektrum."

Udsagnene er farvede
Hvorfor spørger I ikke mere neutralt, om man foretrækker højere offentlige udgifter eller lavere skat?
"Jeg kan bare gentage, at vi har valgt 20 udsagn, hvoraf de syv handler om velfærd og skat, og det er forskellige udsagn hentet fra det politiske spektrum. Derfor giver det ikke nogen mening at gå ned i et enkelt udsagn og sige, at det skulle have været udtrykt på en anden måde. Det er jo netop politiske udsagn, som er farvede."

Så I vil ikke lave jeres spørgsmål om, selvom repræsentanter fra næsten halvdelen af folketingssalen giver udtryk for, at de ikke meningsfuldt kan besvare det første spørgsmål?
"Nej, for jeg mener sagtens, de kan svare."

Det mener de ikke selv.
"Vores erfaring er, at danskerne godt kan svare på de her spørgsmål. Og politikerne har masser af muligheder for at forklare det, hvis de er uenige med spørgsmålene. De kan sågar lægge en valgvideo på deres profil, hvor de siger, at de er uenige, hvis de vil det," siger Per Bjerre.

[email protected]

Kilde: