DR udfordrer Islamisk Trossamfund med Miss Tørklæde

Danmarks Radios website for unge, "Skum", har påtaget sig opgaven at kåre "Miss Tørklæde 2008"

Slettet Bruger,

24/05/2008

Danmarks Radios website for unge, "Skum", har påtaget sig opgaven at kåre "Miss Tørklæde 2008". Landets muslimske kvindelige indbyggere skal finde kameraerne i kampen for sejren, der i øvrigt udløser en Ipod og et designertørklæde fra Mads Nørgaard.

"Vi vil gerne i kontakt med alle de muslimske piger, som sjældent bliver hørt i tørklædedebatten, men som går mindst lige så meget op i moden og i hvor smukke de er," siger Bjarke Ahlstrand, der er redaktionsleder i Danmarks Radios ungdomsredaktion til Nyhedsavisen.

Landets bedst kendte tørklædebærer er begejstret for konkurrencen. Asmaa Abdol-Hamid mener, den udfordrer modstanden mod kvinders ret til at bære tørklæde. En vurdering, hun bestemt ikke deler med formanden for Islamisk Trossamfund i Odense.

2Jeg synes ikke, at muslimske piger skal udstille sig på den måde, og jeg vil klart opfordrer pigerne til at holde sig væk fra konkurrencen. DR går over grænsen, fordi tørklæder ifølge Koranen netop skal afdække seksualiteten. Kvinder må ikke vise deres skønhed,2 siger Islamisk Trossamfunds lokalformand Smain Benyrbah.

En indvending, der dog ikke rører redaktionen på Danmarks Radio synderligt.

"Det kan godt være, at der er et par imamer, der bliver sure, men det tager vi altså ret afslappet, lige som vi gjorde med kritikerne af DR2-julekalenderen Yallahrup Færgeby," siger Bjarke Ahlstrand til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: