DSB kører med varmeforsinkelser - også når det regner

Slettet Bruger,

11/07/2007

Hos DSB er man gode til at være forsinkede. Om vinteren er det sne, der sinker farten. Om efteråret er det nedfaldne blade, der lægger sig i vejen for togene. Og om sommeren er det solen, der får skinnerne til at slå sig. Og det sidste sker åbenbart, hvad enten solen skinner eller ej. På trods af at der er skyer og regn i vente så langt vejrudsigten rækker, har DSB ingen planer om at opgive sin varmeplan med færre afgange.

"Vi holder fast i den her plan, fordi vi mener, at det er bedst, kunderne kan se, hvordan de kan regne med at rejse med os. Det er beklageligt, at det er på den måde, men vi kan ikke gøre det på anden måde," siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef hos DSB, til jp.dk.

Det er varmen, der får skinnerne til at udvide sig, så togene af sikkerhedshensyn må sætte farten ned. Det fører til færre afgange og længere rejsetid. Til gengæld sidder man i læ for regnen.

[email protected]

Kilde: