Danmark står højest på terroristernes liste

Al-Qaedas ledelse er blevet svækket, men Danmark og Storbritannien står højest på listen over lande, hvor terrornetværket gerne vil sætte et angreb...

Slettet Bruger,

13/02/2009

Al-Qaedas ledelse er blevet svækket, men Danmark og Storbritannien står højest på listen over lande, hvor terrornetværket gerne vil sætte et angreb ind. Det konkluderer den øverste leder for det nationale efterretningsvæsen i USA, Dennis C. Blair, i sin årlige rapport, der udkom i går. Det skriver Ritzaus Bureau.

"Al-Qaeda har for nylig udpeget Danmark og Storbritannien som mål, og vi vurderer, at disse lande fortsat er sandsynlige mål," lyder det i rapporten.

Rapporten nævner også Frankrig som et muligt mål for terrorister, efter at landet indførte forbud mod tørklæder i 2004.

Hos Center for Terroranalyse (CTA) under det danske PET lyder trusselsvurderingen mod Danmark som følger:

"CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark. Der er grupper og personer i Danmark, der har ønske om og kapacitet til at udføre terrorhandlinger i Danmark. Derudover kan grupper i udlandet søge at sende terrorister til Danmark. CTA vurderer endvidere, at der er en betydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet."

Det er især Muhammed-karikaturerne, som først blev offentliggjort i Jyllands-Posten, som har udløst de ekstremistiske muslimers vrede mod Danmark.

[email protected]

Kilde: