Danmark taber terræn på velstandsbarometer

På trods af faldende ledighed og flere penge mellem hænderne til privatforbrug, dumper Danmark ned af listen over velstand i OECD-landene, målt på ...

Slettet Bruger,

14/07/2008

På trods af faldende ledighed og flere penge mellem hænderne til privatforbrug, dumper Danmark ned af listen over velstand i OECD-landene, målt på BNP pr. indbygger korrigeret for købekraft. Hvor vi på 1996-listen indtog en 7.plads, kan det kun blive til en placering som nummer 11 på listen fa 2006. Det skriver epn.dk.

"Det er bemærkelsesværdigt, at faldet er sket i en periode, da der er en generel opfattelse af, at Danmark har klaret sig rigtig god," siger cheføkonomi CEPOS, Mads Lundby Hansen, til epn.dk.

Hvor gabet op til USA i 1996 var på 16 procent er det i 2006 vokset til 20 procent. Samtidig har Canada, Australien, Irland og Holland overhalet Danmark inden om. Og med udsigten til, at vi i 2010-2014 får OECD's laveste vækstrater på cirka 1 procent, vil også Storbritanien og Sverige snart gå forbi Danmark, der ifølge OECD's chef for Danmark/Sverigekontoret, Jens Lundsgaard, "har hvilet på laurbærrene".

"Vi fokuserer meget på arbejdsmarked og lav ledighed lige nu. Men vi er tilbøjelige til at overse, at vi stadig har en meget stor gruppe i den erhvervsaktive alder. De står uden for arbejdsmarkedet på passiv forsørgelse, hvad enten de er syge, på førtidspension eller bistandshjælp. Hertil kommer efterlønnen, som jo slet ikke findes i eksempelvis Sverige. Det betyder, at det samlede arbejdsudbud i Danmark ikke er så højt, som vi går rundt og tror. Desuden arbejdes der ikke så mange timer," siger Jens Lundsgaard til epn.dk.

[email protected]


Kilde: