Danske muslimer opfordrer til angreb på Danmark

Højstående danske muslimer, blandt andet bestyrelsesmedlem for Islamisk Trossamfund i København Khaliil Assi og imam i Odense Abu Bashar er medunde...

Slettet Bruger,

15/03/2009

Højstående danske muslimer, blandt andet bestyrelsesmedlem for Islamisk Trossamfund i København Khaliil Assi og imam i Odense Abu Bashar er medunderskrivere på en radikal erklæring, der hylder Hamas-bevægelsen, tager afstand fra "det såkaldt arabiske fredsinitiativ" og opfordrer til at "fortsætte med at føre jihad og modstand mod besætterne, indtil hele Palæstina er befriet." Og modstanden, der skal føres "med alle midler og på enhver måde" skal ikke bare ramme Israel, men også lande, der støtter Israel, heriblandt Danmark. Det skriver politiken.dk.

"Erklæringen handler ikke kun om, at man støtter palæstinensernes interne kamp mod Israel. Budskabet er reelt en krigserklæring mod alle lande, som støtter Israel," siger den amerikanske terrorforsker Lorenzo Vidino til politiken.dk.

Det er overvejelser om at sende krigsskibe til Gaza for at forhindre indsmugling af våben og sikre mulighed for varig våbenhvile mellem Israel og Hams-styret, der ifølge erklæringen er at betragte som en krigserklæring fra lande som Danmark, England og Holland. Erklæringen er underskrevet i Istanbul i februar på en konference, der havde deltagelse af højtstående medlemmer fra blandt andet Hamas, Det Muslimske Broderskab og Jamaat-e-Islami.

"Det kan opildne til angreb mod danskere og danske interesser. Jeg begriber ikke, at man kan komme med udtalelser, som kan skade det land, hvor man bor," siger Venstres udenrigsordfører Søren Pind.

Khalil Assi afviser dog, at erklæringen rummer en opfordring til militære angreb på krigsskibe.

"Med »alle midler og metoder«, hentyder til, at man skal gøre alt, hvad man kan for at forhindre krigsskibe ved Gaza - men med alle lovlige midler. Jeg mener, at man skal skrive læserbreve, demonstrere og kontakte politikerne. Gøre alt, hvad der er lovligt her. Hvad de gør i Gaza, må du spørge dem om," siger Khalil Assi til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: