Danske ulandspenge blev brugt på internetspil

Slettet Bruger,

20/10/2007

En generalsekretær i Burmas Kirkeråd har snydt sig til i alt 1,4 mio. kr., som han har fået fra kirkeorganisationer omkring i verden. Pengene er bl.a. blevet brugt til spil og kædebreve over nettet, skriver Nyhedsavisen.

Knap 200.000 kr. stammer fra Folkekirkens Nødhjælp, som først i dag fortæller offentligheden om sagen.

"Det er en dybt tragisk sag. Vores samarbejdspartner, der er præst i Burma, har brugt bistandsmidler til at støtte venner, og da vi opdager, at den er gal, så går han helt ud i ekstremer og forsøger via nigerianske kædebreve at vinde det tabte tilbage," siger Jonas Nøddekær, områdechef for Asien, til Nyhedsavisen.

Fik intet at vide
Foruden de danske ulandspenge har præsten fået bidrag fra kirkeorganisationer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Australien ifølge den norske radio-kanal NRK, der i går afslørede sagen. I alt har kirkerådet fået overført i alt 1,4 millioner kr., som foruden internetspil også er blevet brugt på lejligheder og luksus.

"Vi får nok kun en meget lille del tilbage," siger Jonas Nøddekær, der har valgt ikke at politianmelde sagen, da Burmas militærdiktatur så ville få fortrolige informationer i hænde.

Pengene stammer fra private givere, men dem har Folkekirkens Nødhjælp intet fortalt om affæren.

[email protected]

Kilde: