Danskerne er utilfredse med den offentlige service

Man kan vanskeligt beskylde den borgerlige regering for at have barberet den offentlige sektor

Slettet Bruger,

03/01/2009

Man kan vanskeligt beskylde den borgerlige regering for at have barberet den offentlige sektor. Siden Anders Fogh Rasmussen vandt valget i november 2001 er det offentlige forbrug steget med 47 milliarder kroner målt i faste priser. Væksten i forbruget har i perioden ligget på 1,5 procent årligt eller mere end det dobbelte af regeringens egen målsætning.

Men på trods af de ekstra penge, føler danskerne ikke, at kvaliteten af velfærdsydelserne er steget. I en meningsmåling, som Catinet Research har foretaget for CEPOS svarer 53 procent nej og kun 10 procent ja til, at den offentlige service er blevet forbedret de seneste syv år. Det skriver jp.dk.

"Det lyder som et paradoks, for der er tilført ganske betydelige ressourcer også under den nuværende regering," siger velfærdsforsker og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet til jp.dk.

En undersøgelse fra OECD viste for nylig, at Danmark igen indtager førstepladsen, når det gælder offentligt forbrug.

[email protected]

Kilde: