David Trads: Alt for lidt ulighed i Danmark

Slettet Bruger,

23/10/2007

Trads tør hvor andre tier. Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads, langer voldsomt ud efter ligemageri i sin avis i dag. Det sker i en kommentar til LO's nyligt udsendte rapport, "Hvidbog om ulighed". En rapport udgivet med "enorme statsmidler i ryggen - skaffet ved at lade statskassen betale for halvdelen af danskernes tvangsmedlemsskab af fagforeninger", skriver chefredaktøren.

Hvidbogen lægger sig ifølge Trads tæt op af Socialdemokraternes politik og kan dermed nærmest betegnes som skjult statsstøtte til landets næststørste part.

"Problemet er bare, at vi nærmere har for meget lighed end for meget ulighed. Vi har skabt en stærk stat, der kræver langt mere end halvdelen af folks penge ind i skat, så staten kan betale sig fra at holde hver fjerde dansker uden for arbejdsmarkedet," skriver David Trads.

Den danske velfærdsstat har skabt en "absurd virkelighed", mener Nyhedsavisen chefredaktør. Det bør der ændres på ved at sætte skatten ned for de arbejdende, så de har råd til at købe serviceydelser og skaffe beskæftigelse til flere.

"Mere ulighed skaber nemlig på sigt bedre liv for alle, fordi det skaber job. Rigtige job," slutter David Trads.

David Trads prøvede i 2004 at blive socialdemokratisk folketingskandidat i Skanderborgkredsen.

[email protected]

Kilde: