At udbyttet af børns skolegang ofte følges ad med deres forældres uddannelsesniveau er der som sådan ikke noget nyt i. Begrebet den socialde arv har været diskuteret længe, og vil blive det et godt stykke tid fremover. Nu har en undersøgelse foretaget for ugebrevet A4 af sociologistuderende Niels Peter Mortensen bidraget med yderligere viden om begrebet. Forskellen på børn fra den veluddannede middelklasse børn og ufaglærte og faglærtes børn skyldes et langt stykke forskellen i de kulturelle kundskaber, de har med hjemmefra.
På de skoler, hvor børnene klarer sig dårligst, læser kun omkring halvdelen af forældrene bøger, mens seks ud af ti børn sjældent er med far og mor på til fodboldkamp, museumsbesøg eller i teateret. På skoler med højt karaktergennemsnit kommer eleverne ofte på tur med forældrene, som i mere end ni ud af ti tilfælde også er ivrige boglæsere.
"Undersøgelsen får sat lidt af det kød på diskussionen om den sociale arv, som vi længe har manglet. Nemlig at kunne beskrive, hvad der ligger bagved en lav socioøkonomisk status, som ofte beskrives mere som økonomiske forskelle på rige og fattige - men som i lige så høj grad afgøres af de sociale faktorer som kvaliteten af de samtaler, der foregår i hjemmet," siger professor Peter Allerup, der forsker i social arv ved Danmarks Pædagogiske Universitet, til Ugebrevet A4.
En vigtig forudsætning for at få noget ud af skolegangen er selvsagt, at man forstår hvad læreren siger. Her viser undersøgelsen, at flere end hver tredje elev på undersøgelsens socialt belastede skoler har vanskeligt ved at forstå læreren, mens det samme kun gør sig gældende for hver tiende elev i den stærkeste gruppe af skoler.
"Det er helt afgørende, hvilke stimulationer børnene har med sig hjemmefra, og om forældrene har lært dem et sprog, der gør dem i stand til at reflektere over problemstillinger - uanset om de er matematiske eller litterære," udtaler Martin D. Munk, seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Ugebrevet A4.
[email protected]
På de skoler, hvor børnene klarer sig dårligst, læser kun omkring halvdelen af forældrene bøger, mens seks ud af ti børn sjældent er med far og mor på til fodboldkamp, museumsbesøg eller i teateret. På skoler med højt karaktergennemsnit kommer eleverne ofte på tur med forældrene, som i mere end ni ud af ti tilfælde også er ivrige boglæsere.
"Undersøgelsen får sat lidt af det kød på diskussionen om den sociale arv, som vi længe har manglet. Nemlig at kunne beskrive, hvad der ligger bagved en lav socioøkonomisk status, som ofte beskrives mere som økonomiske forskelle på rige og fattige - men som i lige så høj grad afgøres af de sociale faktorer som kvaliteten af de samtaler, der foregår i hjemmet," siger professor Peter Allerup, der forsker i social arv ved Danmarks Pædagogiske Universitet, til Ugebrevet A4.
En vigtig forudsætning for at få noget ud af skolegangen er selvsagt, at man forstår hvad læreren siger. Her viser undersøgelsen, at flere end hver tredje elev på undersøgelsens socialt belastede skoler har vanskeligt ved at forstå læreren, mens det samme kun gør sig gældende for hver tiende elev i den stærkeste gruppe af skoler.
"Det er helt afgørende, hvilke stimulationer børnene har med sig hjemmefra, og om forældrene har lært dem et sprog, der gør dem i stand til at reflektere over problemstillinger - uanset om de er matematiske eller litterære," udtaler Martin D. Munk, seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Ugebrevet A4.
[email protected]
