Den amerikanske centralbank vil nu udlåne penge direkte til virksomheder

Den amerikanske centralbank (FED), der svarer til vores hjemlige Nationalbank, tager nu et særdeles kontroversielt redskab i brug mod finanskrisen

Slettet Bruger,

08/10/2008

Den amerikanske centralbank (FED), der svarer til vores hjemlige Nationalbank, tager nu et særdeles kontroversielt redskab i brug mod finanskrisen. Den vil simpelthen låne penge ud direkte til virksomhederne, skriver online.wsj.com.

Det er først gang siden den store depression i 20'ernes USA, at det sker, og nutidens økonomiske historikere er generelt enige om, at datidens økonomiske politik var med til at forlænge og forværre krisen snarere end at forhindre den. Skridtet får da også knubbede ord med på vejen af bl.a. Jeffrey Tucker fra tænketanken Mises Institute.

"FED udlåner, uden sikkerhed, direkte til virksomheder og gentager dermed, på en endnu værre måde, de selvsamme fejl, som Fannie og Freddie begik," lyder Jeffrey Tuckers kritik med henvisning til de to store statsstøttede realkreditinstitutter, som var med til at igangsætte den amerikanske finanskrise.

På Washington Times hjemmeside er der også kritiske læsere.

"Lyder som en fatastisk plan, hvem fandt på den? Nu husker jeg det, det var Lenin," skriver en.

[email protected]

Kilde: