Når den privatansatte kvinde slukker lyset ved skrivebordet og forlader kontoret, så sidder hendes mandlige kollega der lige et kvarter længere. Det er resultatet af en omfattende arbejdstidsanalyse, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, har foretaget.
Analysen ser på, hvor lang ugentlig arbejdstid fastlønnede, der ikke får overarbejdsbetaling eller kan afspadsere overarbejdet, reelt har. Det vil sige, hvor mange timer de reelt arbejder om ugen ud over den tid, som de formelt får løn for. Analysen viser, at fastlønnede mænd i gennemsnit arbejder én time og 40 minutter mere om ugen end deres kvindelige kollegaer. Forskellen er særligt udtalt hos lederne.
Mens mandlige topledere ugentligt har 3,5 overarbejdstimer flere end kvindelige ledere, så arbejder mandlige lønmodtagere på grundniveau en time og fem minutter mere over end kvinderne.
Professor i ledelse ved Syddansk Universitet Steen Scheuer mener, at forskellen på mænds og kvinders selvrapporterede arbejdstid er signifikant.
"Min egen forskning viser også, at mænd generelt har væsentligt større sandsynlighed for at arbejde over end kvinder. Det er svært videnskabeligt at vurdere effekten af den ekstra arbejdstid, men personligt er jeg ikke i tvivl om, at det er noget, som den nærmeste leder lægger en vis vægt på, når der skal foretages forfremmelser og ikke mindst ved lønsamtaler," siger han til Agenda.
Han mener dog, at moderne arbejdsgivere først og fremmest ser på resultater og ikke på formel arbejdstid, men at en øget arbejdstid givetvis i sidste ende betyder bedre arbejdsmæssige resultater, der bliver belønnet. Han tilføjer, at de mest afgørende faktorer, når det gælder, hvor meget overarbejde man har, er stillingens niveau, og hvor høj løn man har.
Niels Westergård-Nielsen, lønforsker og professor på Handelshøjskolen i Århus, mener, at forskellen i overarbejdstid kan være med til at forklare den del af lønforskellen mellem mænd og kvinder, der ellers har været uforklarlige.
"Den reelle ugentlige arbejdstid har betydning for lønnen og for forfremmelsesmulighederne. Derfor øges mændenes chancer for avancement og lønstigninger," siger han.
Niels Westergaard-Nielsen mener, at årsagen skal findes i, at hjemmet og børnene generelt trækker mere i kvinderne end i mændene, og det er dét, der får kvinderne til at forlade arbejdspladsen lidt tidligere.
"I årevis har kvinder arbejdet på deltid af samme årsag. Nu vil kvinderne have fuldtidsjob på linje med mændene, men så alligevel ikke helt," siger han.
Karen Sjørup er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i kvinder og ligestilling. Hun hæfter sig ved, at både mænd og kvinder efter eget udsagn arbejder over. Men at mænd gør det mere end kvinder, er der forskellige forklaringer på, mener hun.
"Kvinder har typisk 5-6 timers husarbejde mere om ugen end mændene. De står blandt andet for at hente børn og købe ind og lave mad i hverdagene. Det giver et behov for at gå tidligere fra arbejdet end manden. Desuden ligger det dybt i manden, at han skal være en god forsørger. Det får ham også til at fokusere på jobbet og indtjeningen," siger hun.
Hun mener, det er svært at svare på, om det er et frit valg fra kvindens side, at hun går tidligere for at passe hjemmet.
"Det er meget individuelt, hvordan kvinder har det med det. Det er et indviklet spil, hvordan man fordeler roller i parforholdet," siger hun til Agenda.
[email protected]
Analysen ser på, hvor lang ugentlig arbejdstid fastlønnede, der ikke får overarbejdsbetaling eller kan afspadsere overarbejdet, reelt har. Det vil sige, hvor mange timer de reelt arbejder om ugen ud over den tid, som de formelt får løn for. Analysen viser, at fastlønnede mænd i gennemsnit arbejder én time og 40 minutter mere om ugen end deres kvindelige kollegaer. Forskellen er særligt udtalt hos lederne.
Mens mandlige topledere ugentligt har 3,5 overarbejdstimer flere end kvindelige ledere, så arbejder mandlige lønmodtagere på grundniveau en time og fem minutter mere over end kvinderne.
Professor i ledelse ved Syddansk Universitet Steen Scheuer mener, at forskellen på mænds og kvinders selvrapporterede arbejdstid er signifikant.
"Min egen forskning viser også, at mænd generelt har væsentligt større sandsynlighed for at arbejde over end kvinder. Det er svært videnskabeligt at vurdere effekten af den ekstra arbejdstid, men personligt er jeg ikke i tvivl om, at det er noget, som den nærmeste leder lægger en vis vægt på, når der skal foretages forfremmelser og ikke mindst ved lønsamtaler," siger han til Agenda.
Han mener dog, at moderne arbejdsgivere først og fremmest ser på resultater og ikke på formel arbejdstid, men at en øget arbejdstid givetvis i sidste ende betyder bedre arbejdsmæssige resultater, der bliver belønnet. Han tilføjer, at de mest afgørende faktorer, når det gælder, hvor meget overarbejde man har, er stillingens niveau, og hvor høj løn man har.
Niels Westergård-Nielsen, lønforsker og professor på Handelshøjskolen i Århus, mener, at forskellen i overarbejdstid kan være med til at forklare den del af lønforskellen mellem mænd og kvinder, der ellers har været uforklarlige.
"Den reelle ugentlige arbejdstid har betydning for lønnen og for forfremmelsesmulighederne. Derfor øges mændenes chancer for avancement og lønstigninger," siger han.
Niels Westergaard-Nielsen mener, at årsagen skal findes i, at hjemmet og børnene generelt trækker mere i kvinderne end i mændene, og det er dét, der får kvinderne til at forlade arbejdspladsen lidt tidligere.
"I årevis har kvinder arbejdet på deltid af samme årsag. Nu vil kvinderne have fuldtidsjob på linje med mændene, men så alligevel ikke helt," siger han.
Karen Sjørup er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i kvinder og ligestilling. Hun hæfter sig ved, at både mænd og kvinder efter eget udsagn arbejder over. Men at mænd gør det mere end kvinder, er der forskellige forklaringer på, mener hun.
"Kvinder har typisk 5-6 timers husarbejde mere om ugen end mændene. De står blandt andet for at hente børn og købe ind og lave mad i hverdagene. Det giver et behov for at gå tidligere fra arbejdet end manden. Desuden ligger det dybt i manden, at han skal være en god forsørger. Det får ham også til at fokusere på jobbet og indtjeningen," siger hun.
Hun mener, det er svært at svare på, om det er et frit valg fra kvindens side, at hun går tidligere for at passe hjemmet.
"Det er meget individuelt, hvordan kvinder har det med det. Det er et indviklet spil, hvordan man fordeler roller i parforholdet," siger hun til Agenda.
[email protected]
