Dokumentation: Al Gores ni ubekvemme usandheder

Slettet Bruger,

12/10/2007

Al Gores film, En Ubekvem sandhed, er af en engelsk domstol blevet erklæret uegnet til at vise for skolebørn uden en vejledning til læreren om at opveje Al Gores ensidighed.

Dommeren fandt i alt ni usandheder, som præsenteres nedenfor.

Usandhed nr. 1
Påstanden om at vandstanden i verdenshavene vil stige med 7 meter i den næsmeste fremtid er "udpræget dommedagsprofetisk". En sådan stigning ville tage århundreder.

Usandhed nr. 2
Påstanden om at atoller i Stillehavet allerede er blevet evakueret er ikke understøttet af fakta.

Usandhed nr. 3
Påstanden om at Golfstrømmen, der opvarmer Atlanten, kan "stoppe" er i direkte modstrid med det Internationale Panel for Klimaforandringer's (IPCC) vurdering af, at det er "meget usandsynligt".

Usandhed nr. 4
Al Gore viser i filmen to grafer, der viser sammenhængen mellem CO2-niveauet og temperaturen i de seneste 650.000 år, og betegner dem som et eksakt match. Den påstand er også, ifølge dommer Burton, en overdrivelse.

Usandhed nr. 5
Udtørringen af Chad-søen skyldes ifølge Al Gores film klimaforandringer. Men det er der ikke videnskabelig basis for, fastslog dommeren. "Udtørringen skyldes snarere andre faktorer som befolkningstilvækst, overgræsning og regionale klimavariationer.

Usandhed nr. 6
At sneen på Kilimanjaro forsvinder pga. global opvarmning er heller ikke i overensstemmelse med videnskaben, fastslog dommer Burton.

Usandhed nr. 7
Dommeren fandt heller intet bevis for, at isbjørne drukner i deres søgen efter frosne habitater, der er smeltet på grund af global opvarmning. De eneste druknede isbjørne, retten kunne finde, var fire stykker, der druknede under en storm.

Usandhed nr. 8
Ligeledes fandt dommeren, at sammenkædningen mellem afblegning af koraller og global opvarmning ikke har hold i sandheden.

Usandhed nr. 9
Dommeren fandt heller ikke, at der var videnskabelig basis for at påstå, at orkanen Katrina skyldes global opvarmning.

Kilde: