Dyremose står fast mod Bendtsen

Charlotte Dyremoses grundlovsudmelding om, at hun vil stemme imod regeringen til efteråret, når landets dommere skal forbydes at arbejde med tørklæ...

Slettet Bruger,

06/06/2008

Charlotte Dyremoses grundlovsudmelding om, at hun vil stemme imod regeringen til efteråret, når landets dommere skal forbydes at arbejde med tørklæde, kom tilsyneladende bag på hendes formand, Bendt Bendtsen. Det må være konklusionen på en kortfattet vicestatsministers udtalelse til DR Nyheder i går.

"Jeg forventer, at Charlotte Dyremose stemmer sammen med resten af gruppen,"
sagde Bendtsen.

Men den forventning skal han nok ikke have. "Min beslutning står ikke til at ændre", siger Charlotte Dyremose, hvis holdning ikke burde være overraskende for den konservative formand.

"Jeg har meddelt folketingsgruppen, at jeg stemmer imod det her, og det er gruppen indforstået med. Det er jeg jo også i min gode ret til ifølge Grundlovens paragraf 56. Sådan må det være engang imellem i nogle ganske få, principielle sager, at der skal vi give hinanden den frihed. Og det har min gruppe da også nikket ja til, at selvfølgelig har jeg den frihed i denne sag," udtalte Dyremose til Radioavisen.

[email protected]

Kilde: