De fleste ønsker, at deres sidste dage tilbringes med nære pårørende,
men for hver tiende dansker er dette ikke tilfældet. De dør nemlig
alene. Hver tredje af dem bliver endda først fundet flere døgn efter
deres død. Det beretter JydskeVestkysten.
Sidste år døde 55.604 danskere, hvoraf de 4989 af dem ifølge Rigspolitiet var helt alene på dødstidspunktet. Tallene fra Rigspolitiet dækker endda kun over dem, der ender med at dø helt alene, og derfor kan antallet af ensomme ældre være langt højere, fordi man også godt kan være helt uden pårørende og så alligevel dø på et plejehjem eller hospital.
Sociolog ved Aalborg Universitet med speciale i døden, Michael Hviid Jacobsen, mener, at denne udvikling viser, at danskerne svigter deres ældre. Han mener endvidere, at dette svigt i høj grad skyldes institutionaliseringen af ældreplejen.
"I det 20. århundrede og i særlig grad efter anden verdenskrig og op gennem 1960'erne opstår der den her institutionalisering som en del af velfærdsstaten. Kvinderne, der tidligere gik hjemme og passede børnene og de ældre i familien, forsvinder ud på arbejdsmarkedet, og husmoderrollen ophører med at eksistere. Det medvirker til, at kontakten til familien forsvinder, og ensomheden har mulighed for at udvikle sig," siger han til JydskeVestkysten.
Michael Hviid Jacobsen mener, at Danmark måske kan lære noget af Mellemøsten, hvor velfærdsstatens institutionalisering ikke finder sted.
"Vi institutionaliserer dem, der har brug for hjælp, hvor man kan sige, at de i Mellemøsten ikke kender til det. De har en familiestruktur og familiemønstre, der forekommer en anelse mere integreret, og i den her sammenhæng meget mere humant. Men det er jo et smagsspørgsmål, for ønsker man virkelig at have sine bedsteforældre eller forældre til at bo hjemme hos en selv. Det vil de fleste danskere jo nok helst være fri for," siger han til JydskeVestkysten.
[email protected]
Sidste år døde 55.604 danskere, hvoraf de 4989 af dem ifølge Rigspolitiet var helt alene på dødstidspunktet. Tallene fra Rigspolitiet dækker endda kun over dem, der ender med at dø helt alene, og derfor kan antallet af ensomme ældre være langt højere, fordi man også godt kan være helt uden pårørende og så alligevel dø på et plejehjem eller hospital.
Sociolog ved Aalborg Universitet med speciale i døden, Michael Hviid Jacobsen, mener, at denne udvikling viser, at danskerne svigter deres ældre. Han mener endvidere, at dette svigt i høj grad skyldes institutionaliseringen af ældreplejen.
"I det 20. århundrede og i særlig grad efter anden verdenskrig og op gennem 1960'erne opstår der den her institutionalisering som en del af velfærdsstaten. Kvinderne, der tidligere gik hjemme og passede børnene og de ældre i familien, forsvinder ud på arbejdsmarkedet, og husmoderrollen ophører med at eksistere. Det medvirker til, at kontakten til familien forsvinder, og ensomheden har mulighed for at udvikle sig," siger han til JydskeVestkysten.
Michael Hviid Jacobsen mener, at Danmark måske kan lære noget af Mellemøsten, hvor velfærdsstatens institutionalisering ikke finder sted.
"Vi institutionaliserer dem, der har brug for hjælp, hvor man kan sige, at de i Mellemøsten ikke kender til det. De har en familiestruktur og familiemønstre, der forekommer en anelse mere integreret, og i den her sammenhæng meget mere humant. Men det er jo et smagsspørgsmål, for ønsker man virkelig at have sine bedsteforældre eller forældre til at bo hjemme hos en selv. Det vil de fleste danskere jo nok helst være fri for," siger han til JydskeVestkysten.
[email protected]
