Udtalelserne fra Asmaa Abdol Hamid, om at hun støtter irakernes væbnede kamp mod danske styrker, er ifølge to danske eksperter helt ukontroversielle.
"Hvis man ser på det juridiske eller rimelige i at angribe millitære styrker, som man er modstander af, og som er i ens eget land, så kan man godt følge hendes argumentation. Der er jo - vil de fleste sige - en borgerkrig imellem forskellige grupper i samfundet. Det svarer lidt til de frivillige, der deltog i den spanske borgerkrig," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet.
Han støttes af Ib Martin Jarvad, der er lektor på RUC og har forsket i grænsefeltet mellem frihedskamp og terrorisme.
"Der har været gennemført en valghandling i Irak, men den er gennemført af besættelsesstyrkerne, og det gør, at efter de almindelige regler, så er den regering, der sidder i Irak, en besættelsesregering, Derfor er det forkert at sige, at de, de gør oprør, er oprørere. De er frihedskæmpere, og det har de ret til efter Genèvekonventionen," udtaler Ib Martin Jarvad.
Politisk forargelse
Blandt politikerne er der dog bred enighed om, at Asmaa Abdol-Hamids udtalelser er forargelige. Blandt de skarpeste kritikere er den konservative Allan Niebuhr, der er formand for Folketingets forsvarsudvalg.
"Jeg synes, det hun gør sig skyldig i her, nærmest er landsforræderi. Det er så grotesk og jeg synes det miskrediterer hendes som et evt. parlamentsmedlem," siger han til Berlingske Tidende.
Også på den anden side er der forundring over Asmaa Abdol-Hamids udtalelser, SF´s formand Villy Søvndal kalder "fuldstøndig forfejlede."
"Det er dumt at flytte fokus fra det politiske ansvar - fra Anders Fogh og Pia Kjærsgaard - og gøre de danske soldater, der er udsendt på grund af nogle politiske beslutninger, til skydeskive," siger Søvndal.
[email protected]
"Hvis man ser på det juridiske eller rimelige i at angribe millitære styrker, som man er modstander af, og som er i ens eget land, så kan man godt følge hendes argumentation. Der er jo - vil de fleste sige - en borgerkrig imellem forskellige grupper i samfundet. Det svarer lidt til de frivillige, der deltog i den spanske borgerkrig," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på institut for statskundskab ved Københavns Universitet.
Han støttes af Ib Martin Jarvad, der er lektor på RUC og har forsket i grænsefeltet mellem frihedskamp og terrorisme.
"Der har været gennemført en valghandling i Irak, men den er gennemført af besættelsesstyrkerne, og det gør, at efter de almindelige regler, så er den regering, der sidder i Irak, en besættelsesregering, Derfor er det forkert at sige, at de, de gør oprør, er oprørere. De er frihedskæmpere, og det har de ret til efter Genèvekonventionen," udtaler Ib Martin Jarvad.
Politisk forargelse
Blandt politikerne er der dog bred enighed om, at Asmaa Abdol-Hamids udtalelser er forargelige. Blandt de skarpeste kritikere er den konservative Allan Niebuhr, der er formand for Folketingets forsvarsudvalg.
"Jeg synes, det hun gør sig skyldig i her, nærmest er landsforræderi. Det er så grotesk og jeg synes det miskrediterer hendes som et evt. parlamentsmedlem," siger han til Berlingske Tidende.
Også på den anden side er der forundring over Asmaa Abdol-Hamids udtalelser, SF´s formand Villy Søvndal kalder "fuldstøndig forfejlede."
"Det er dumt at flytte fokus fra det politiske ansvar - fra Anders Fogh og Pia Kjærsgaard - og gøre de danske soldater, der er udsendt på grund af nogle politiske beslutninger, til skydeskive," siger Søvndal.
[email protected]
