Ellemann: Jeg gav PFLP-tilbud videre

At der ikke blev fulgt op på PFLP-leders tilbud om at vidne i sagen om Blekingegadebanden, var ikke Uffe Ellemann-Jensens (V) skyld

Slettet Bruger,

04/05/2008

At der ikke blev fulgt op på PFLP-leders tilbud om at vidne i sagen om Blekingegadebanden, var ikke Uffe Ellemann-Jensens (V) skyld. Det oplyser den daværende udenrigsminister til Ritzau.

Tayseer Kubaa, et højtplaceret medlem af terrororganisationen PFLP tilbød under et møde i New York i 1989 at lade sig afhøre under retssagen mod den venstreekstreme Blekingegadebande. Årsagen var, at PFLP-lederen ville rense sit navn for mistanker om medvirken til bandens kidnapningsplaner.

Dansk politi fik aldrig mulighed for at afhøre Tayseer Kubaa, hvilket også overrasker Ellemann-Jensen.

"Det tilbud, PFLP-manden gav på mødet i New York om at lade sig afhøre i Danmark, blev givet videre til de hjemlige myndigheder. Jeg er også forundret over, at det ikke blev fulgt op. Han gentog jo senere tilbuddet på dansk tv, og da blev det åbenbart heller ikke fulgt op. Jeg var kun budbringer i den sag - men jeg vil naturligvis gerne have en grundig undersøgelse af, hvorfor politiet ikke fulgte op på sagen," siger Uffe Ellemann-Jensen i en kommentar til Ritzau.

[email protected]

Kilde: