Enhedslisten arrangerer fest med voldsorganisation

Enhedslisten, der i det seneste halve år gentagne gange er blevet udsat for hærværk af partiets lokaler i Århus, samarbejder selv med en organisati...

Slettet Bruger,

22/04/2008

Enhedslisten, der i det seneste halve år gentagne gange er blevet udsat for hærværk af partiets lokaler i Århus, samarbejder selv med en organisation, der ikke nøjes med hærværk mod politiske modstandere, men ligefrem skrider til vold. Det afslører Nyhedsavisen i dag.

Organisationen, som Enhedslisten har forbindelse til, er den såkaldte "Antifascistisk Aktion", der har det som sit varemærke at gå til fysisk angreb, når fremmedskeptiske eller fremmedfjendske grupper mødes eller demonstrerer. Som organisaionen skriver i sit manifest: "Det betyder at vi fysisk vil forhindre dem i at manifestere sig ved f.eks. demonstrationer eller møder. Og selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem."

Enhedslisten samarbejdede i februar i år med Antifascistisk Aktion om at arrangere en fest. Festen foregik i øvrigt i det venstreekstreme kollektiv "Bumzen" på Nørrebro, som sidste år angreb politiet, da det ville anholde to grafitti-hærværksmænd nær kollektivet. Festen blev promoveret med en plakat, der var illustreret med to hætteklædte autonome, hvoraf den ene var bevæbnet med en kølle. På plakaten sås Enhedslistens logo side om side med logoet fra Antifascistisk Aktion.

Enhedslistens kommunikationsmedarbejder på Christiansborg, Mikkel Skov Petersen, erkender, at partiet har samarbejdet med festarrangørerne.

"Men aftalen var, at vi kun støtter den del, der er ikke-voldelig," siger Mikkel Skov Petersen til Nyhedsavisen.

I Århus er partiets byrådsmedlem, Keld Hvalsø Nedergaard, efter eget udsagn meget ked af samarbejdet med Antifascistisk Aktion.

"Det er en rigtig træls sag, for højrefløjen prøver hele tiden at stille dette her op som en kamp mellem to yderligtgående miljøer, og det er det ikke. Vi tager fuldstændig afstand fra vold, og derfor er plakaten uheldig for os," siger han

[email protected]


Kilde: