"Er der nogen hjemme? Vi er fra sundhedspatruljen"

Hvilken kaffe byder du uventede gæster? Hvis du bor i København, skulle du måske overveje at købe en økologisk og koffeinfri, for fremover skal du ...

Slettet Bruger,

07/08/2008

Hvilken kaffe byder du uventede gæster? Hvis du bor i København, skulle du måske overveje at købe en økologisk og koffeinfri, for fremover skal du nemlig kunne risikere at få besøg af en ny kommunal sundhedspatrulje, som hovedstadens socialdemokrater gerne vil stable på benene.

Patruljerne skal ifølge berlingske.dk opsøge københavnere med en usund livsstil og informere dem om mulighederne for f.eks. at dyrke motion, holde op med at ryge og spise sundt.

"Det er skræmmende, at vi i velfærds-Danmark har bydele i København, hvor sundhedstilstanden er så ringe og middellevetiden så kort, at det kan sammenlignes med Albanien. Det er utroligt svært at løfte disse mennesker ud af denne elendighedscirkel, som går videre til deres børn. Derfor er vi nødt til at tage utraditionelle metoder i brug ved f.eks. at lave opsøgende arbejde i de pågældende bydele," siger Socialdemokraternes sundhedsordfører i Københavns borgerrepræsentation, Ikram Sarwar, til berlingske.dk.

Ifølge Ikram Sarwar kunne det være relevant med en sådan ordning i bl.a. Kgs. Enghave, Nørrebro og Bispebjerg, hvor middellevetiden er lav.

[email protected]

Kilde: