Espersen: Fagforening hjælper terrorister

Slettet Bruger,

17/09/2007

It-fagforeningen Prosa har i samarbejde med It-politisk forening udgivet en CD-rom, der giver folk mulighed for at surfe anonymt og tale på internettet via krypteret IP-telefoni. CD´en, der udsendt i 12.000 eksemplarer, får nu justitsminister Lene Espersen til at kritisere fagforeningen hårdt.

"Jeg finder det dybt betænkeligt, at Prosa har valgt at udsende en cd med diverse krypterings- og sløringssoftware. For mig at se er der kun en meget begrænset gruppe, som kan have gavn af en sådan cd. Nemlig de personer, som har lavet eller påtænker at lave kriminalitet af meget alvorlig karakter, og som vil forsøge at skjule deres spor," siger Lene Espersen til avisen.dk.

Flere eksperter har ellers peget på, at terrorpakkens bestemmelser nemt kan omgås, f. eks. ved at benytte det lokale folkebibliotek. Og formanden for Prosa er da heller ikke imponeret over ministerens udtalelser.

"Det er naivt at tro, at terrorister ikke selv kan finde frem til slørings og anonymiseringsprogrammer. Det er fuldstændig formålsløst at skjule viden, som allerede er tilgængelig på internettet. Ministeren har misforstået den teknologiske udvikling, hvis hun forestiller sig, man kan holde sådanne programmer skjult," siger Prosa-formand Peter Ussing.

Han beskylder samtidig Lene Espersen for at "dæmonisere alle, der går ind for beskyttelse af deres privatliv".

[email protected]

Kilde: