Lokal FOA-formand: Hjælp ikke din gamle far under strejken

Hvis din gamle far sidder i en snavset lejlighed på grund af strejkende plejepersonale, så forklar ham, at du ikke vil hjælpe ham, fordi det vil væ...

Slettet Bruger,

16/04/2008

Hvis din gamle far sidder i en snavset lejlighed på grund af strejkende plejepersonale, så forklar ham, at du ikke vil hjælpe ham, fordi det vil være strejkeramt arbejde.

Sådan lyder meldingen fra FOA Holstebros formand Carsten Haglund, som dermed udvider begrebet konfliktramt arbejde til også at gælde i familien. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

"Hvis du gør rent for din far, så tager du noget arbejde, som normalt bliver gjort af andre, fordi de er ansat til det. Du påtager dig jo på en måde konfliktramt arbejde. Og der er jo ikke nogen, der lider nød ved ikke at få gjort rent. I hvert fald ikke i en kortere periode," siger Carsten Haglund til avisen.

Han opfordrer til, at man forsøger at forklare sine pårørende, hvorfor man afviser at hjælpe.

"Hvis man synes, at det er et fair synspunkt, at lønnen er for lav, så skal man prøve at forklare sine pårørende det. Det er den vej, man skal have det rundt. Det er jo ikke fordi, man vil være ond ved dem," siger Carsten Haglund.

[email protected]

Kilde: