Flertal af muslimer vil forbyde religionskritik

Et klart flertal af muslimerne i Danmark vil have religionskritik forbudt ved lov

Slettet Bruger,

27/04/2009

Et klart flertal af muslimerne i Danmark vil have religionskritik forbudt ved lov. Det viser en undersøgelse, som Capacent har lavet for Danmarks Radio.

I undersøgelsen bliver der spurgt til, om det bør være forbudt at kritisere religion, og det mener hele 55 procent af de adspurgte muslimer, at det bør være. Kun 34 procent erklærer sig uenige, skriver dr.dk.

I hele befolkningen er det kun 10 procent, som mener, at det bør være forbudt at kritisere religion.

De Konservatives integrationsordfører, Helle Sjelle, er rystet over resultatet:

"Ytringsfrihed og demokrati er blandt de grundlæggende værdier, som hele vores samfund hviler på. Derfor er det skræmmende, at muslimer i Danmark har så ringe respekt og forståelse for dem," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Adspurgt om ytringsfriheden bør begrænses i visse tilfælde, svarer 66 procent af muslimerne i Danmark ja, mens 10 procent i resten af den danske befolkning mener det samme.

[email protected]

Kilde: