Fogh løj, da han sagde, at han kun har været fuld én gang

For nylig sagde tidligere Anders Fogh Rasmussen i et tv-portræt, at han kun har været fuld én gang i sit liv - helt tilbage i 1971

Slettet Bruger,

04/11/2009

For nylig sagde tidligere Anders Fogh Rasmussen i et tv-portræt, at han kun har været fuld én gang i sit liv - helt tilbage i 1971. Men det passer ikke, kan en ny bog om manden nu fortælle. I "Præsidenten - Foghs Danmark 2001-2009", som er skrevet af de to nu tidligere Christiansborg-journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck afsløres det bl.a., at Fogh blot få måneder før, han blev statsminister i 2001, drak sig fuld i snaps på en cykeltur med Venstres gruppeledelse.

"Da selskabet igen kom tilbage til København, skyndte Claus Hjort Frederiksen sig at få fat i en taxa til Fogh, der vaklede af sted, så pressen ikke skulle opdage branderten og dermed ændre ved historien om manden, der altid var i kontrol," skriver de to forfattere i bogen ifølge bt.dk.

Cykelturen gik til Hven, hvor der også blev tid til et krobesøg.

"På kroen fik en række af de unge medarbejdere omkring Foghs bord overtalt ham til, at nu skulle de have snaps. Derfor gik de over til den daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksens bord - det var ham, der sad på pengekassen - med beskeden om, at formanden ville have snaps," fortæller forfatterne i bogen.

Udover drukturen på Hven nævner forfatterne en aften under 2005-valgkampen, hvor Anders Fogh på en café efter et valgmøde med Mogens Lykketoft drak fire store fadøller.

Klik her for at læse mere på bt.dk

[email protected]

Kilde: