Hvis 2015-planen var blevet lanceret ved regeringens tiltrædelse i 2001 og havde indeholdt en fastfrysning af de offentlige udgifter, kunne indkomstskatten i følge den liberale tænketank CEPOS afskaffes ved planens udløb. Men sådan gik det som bekendt ikke.
I stedet har regeringen øget de offentlige udgifter med 37 mia. om året, og hvis 2015-planen vedtages i sin nuværende form, øges dette beløb med yderligere 37 mia. om året. Og 74 mia. svarer ifølge Mads Lundby Hansen fra CEPOS til, hvad staten kradser ind om året i indkomstskat.
"Til den tid vil en borgerlig-liberal regering have øget de offentlige udgifter svarende til al indkomstbeskatning. Havde man valgt at fokusere på skatten, ville borgerne i 2015 alene skulle betale arbejdsmarkedsbidrag, kommunalskat og sundhedsskat," siger Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.
I virkelighedens verden runder de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP 25% med 2015-planen.
"Under Nyrup udgjorde de offentlige udgifter omkring 25% af BNP - nu lægger regeringen op til, at andelen kan stige til over 26, og det efterlader regeringen med et forklaringsproblem," mener Mads Lundby Hansen.
Velfærdsinvesteringer
At der skulle være et forklaringsproblem, afviser Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.
"Vi vil forbedre rammerne på kerneområder som sundhed, ældre og børn, men der har ikke været tale om et enten eller: Vi har både sikret bedre rammer og samtidig sat skatten ned på arbejde," siger Troels Lund Poulsen.
Foreholdt idéen om, at folk selv kunne betale for velfærd, hvis skatten var lavere, svarer Troels Lund Poulsen:
"Venstre bekender sig til et solidarisk velfærdssamfund, hvor alle bidrager."
[email protected]
I stedet har regeringen øget de offentlige udgifter med 37 mia. om året, og hvis 2015-planen vedtages i sin nuværende form, øges dette beløb med yderligere 37 mia. om året. Og 74 mia. svarer ifølge Mads Lundby Hansen fra CEPOS til, hvad staten kradser ind om året i indkomstskat.
"Til den tid vil en borgerlig-liberal regering have øget de offentlige udgifter svarende til al indkomstbeskatning. Havde man valgt at fokusere på skatten, ville borgerne i 2015 alene skulle betale arbejdsmarkedsbidrag, kommunalskat og sundhedsskat," siger Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.
I virkelighedens verden runder de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP 25% med 2015-planen.
"Under Nyrup udgjorde de offentlige udgifter omkring 25% af BNP - nu lægger regeringen op til, at andelen kan stige til over 26, og det efterlader regeringen med et forklaringsproblem," mener Mads Lundby Hansen.
Velfærdsinvesteringer
At der skulle være et forklaringsproblem, afviser Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.
"Vi vil forbedre rammerne på kerneområder som sundhed, ældre og børn, men der har ikke været tale om et enten eller: Vi har både sikret bedre rammer og samtidig sat skatten ned på arbejde," siger Troels Lund Poulsen.
Foreholdt idéen om, at folk selv kunne betale for velfærd, hvis skatten var lavere, svarer Troels Lund Poulsen:
"Venstre bekender sig til et solidarisk velfærdssamfund, hvor alle bidrager."
[email protected]
