Fogh uden svar på uroligheder

Det er de unge indvandrerbøller med muslimsk baggrund og deres forældre, som bærer skylden for de fortsatte afbrændinger af biler og bygninger i da...

Slettet Bruger,

18/02/2008

Det er de unge indvandrerbøller med muslimsk baggrund og deres forældre, som bærer skylden for de fortsatte afbrændinger af biler og bygninger i danske byer. Det var budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han i går efter en uge med uroligheder endelig kommenterede situationen på tv.

"Nu må vi stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unges ansvar - og deres forældres," sagde statsministeren, som samtidig appellerede til de unge om at komme i gang med uddannelse og arbejde:

"Vi mangler arbejdskraft, og vi vil gerne, at endnu flere kommer i arbejde. De må hanke op i sig selv."

Flere gange, både i TV2 Nyhederne og i DR's TV-Avisen, blev han spurgt, hvad han som statsminister agtede at gøre for at medvirke til opretholdelsen af ro og orden i Danmark. Anders Fogh Rasmussen gav imidlertid intet svar på spørgsmålet, men gentog blot, at det ikke er samfundets skyld, at indvandrerbøllerne ikke kan opføre sig ordentligt.

Det medførte efterfølgende kritik fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

"Jeg savner konkret handling, altså at regeringen lægger en pakke af forslag på bordet, som kan medføre en øjeblikkelig konsekvens for de børn og unge, der hærger vores gader i øjeblikket. Det haster, og der er det ikke nok med snak," sagde retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti ifølge dr.dk.

[email protected]

Kilde: