Forsker: Vold er danske værdiers skyld

Demokrati er bedre end diktatur

Slettet Bruger,

20/02/2008

Demokrati er bedre end diktatur. Kvinder skal have de samme rettigheder som mænd. Ting, som man i den danske folkeskole tager for givet. Men hvis man kommer fra en kultur, hvor dette ikke er tilfældet, er der ikke noget at sige til, hvis man har behov for at afreagere ved at brænde en container eller to af. Sådan lyder budskabet fra en forsker ifølge metroXpress.

Antropo­log Laura Gilliam fra Danmarks Pædagog­iske Universitet står bag flere feltstudier i socialt belastede folke­skoleklasser. Hun mener, at den
sidste uges gadeoptøjer skyldes, at folkeskolelærerne lægger for stor vægt på danske værdier i undervisningen.

"De unge drenge føler, at lærerne ikke kan lide dem. Når lærerne mener, at de har brug for at lære danske værdier og normer, oplever de det som manglende anerkendelse af deres familie og det, de har med hjemmefra," siger Laura Gilliam til metroXpress.

Løfter paraderne
"Det skaber en frustration over for det danske system, som i de mest ekstreme tilfælde kommer til udtryk i voldsomme handlinger," siger hun.

Idéen om, at danske værdier bærer skylden for volden, møder klangbund hos den radikale folketingskandidat Manu Sareen.

"Man behøver ikke være forsker for at se, at den er helt gal. De unge får indirekte at vide, at det, de kommer med, ikke har nogen værdi, så det er klart, at de løfter paraderne. Det ville være let at inddrage deres kultur og behandle dem som ligeværdige, men det sker bare ikke," siger Manu Sareen.

"Skyd ikke på lærerne"
Forklaringen bliver dog afvist Danmarks Lærerforening, der ikke bryder sig om, at deres medlemmer mistænkeliggøres, mens Nørrebro står i flammer.

"Der er mange ting, vi kan gøre bedre, men det kræver et samarbejde med forældrene, fritidsklubberne og de sociale myndigheder. Det er forkert bare at skyde på lærerne, som virkelig forsøger at gøre en indsats," siger Gordon Ørskov Madsen, der er næstformand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, til metroXpress.

[email protected]

Kilde: