Det er muligt, at det glæder samvittigheden, men de fattige afrikanske lande får det ikke bedre af de mange milliarder, Danmark hvert år bruger på udviklingsbistand. Det fastlår forskere ifølge Jyllands-Posten.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, har sammen med en australsk forsker foretaget to omfattende studier af flere end 5.500 observationer af data for udvikling og udviklingshjælp. Effekten af ulandshjælp er "lig nul", siger han.
"Hvis politikerne ikke bare vil give socialhjælp til ulandene, men også ønsker at skabe udvikling, bør bistanden lægges om," siger Martin Paldam til Jyllands-Posten.
Luftige projekter
Han har gennemgået udviklingen i 46 afrikanske lande mellem Sahara og Sydafrika, der har fået 14,5 pct. af deres bruttonationalprodukt i ulandsbistand over de seneste 15 år. Uden at det har ført til nogen nævneværdig effekt på udviklingen.
"Jeg mener, at man burde give langt mere støtte til produktion og fremme en kapitalistisk og globaliseret udvikling i ulandene i stedet for at forsætte med at give støtte til langt mere luftige ting som udvikling af civilsamfund og demokratiprocesser," siger Paldam.
Han bakkes op af lektor ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov, der også taler om en effekt "lig nul" og som opfordrer regeringen for at skrue ned for ulandsbistanden, hvis politikerne ikke kan sikre sig, at pengene går til at forbedre udviklingen.
"Støtte gør en forskel"
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lader sig ikke mærke af kritikken.
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand gør en forskel. Det er muligt, at det er vanskeligt at se effekten af den på makroplan, men på mikroplan er der ingen tvivl om, at den betyder noget. Men regeringen sammensætter netop nu en Afrikakommission med henblik på at få nogle anbefalinger til, hvordan den fremtidige udviklingsbistand skal tilrettelægges, og så må der udformes eventuelle ændringer i samarbejde med de øvrige partier i Folketinget," siger hun til Jyllands-Posten.
[email protected]
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, har sammen med en australsk forsker foretaget to omfattende studier af flere end 5.500 observationer af data for udvikling og udviklingshjælp. Effekten af ulandshjælp er "lig nul", siger han.
"Hvis politikerne ikke bare vil give socialhjælp til ulandene, men også ønsker at skabe udvikling, bør bistanden lægges om," siger Martin Paldam til Jyllands-Posten.
Luftige projekter
Han har gennemgået udviklingen i 46 afrikanske lande mellem Sahara og Sydafrika, der har fået 14,5 pct. af deres bruttonationalprodukt i ulandsbistand over de seneste 15 år. Uden at det har ført til nogen nævneværdig effekt på udviklingen.
"Jeg mener, at man burde give langt mere støtte til produktion og fremme en kapitalistisk og globaliseret udvikling i ulandene i stedet for at forsætte med at give støtte til langt mere luftige ting som udvikling af civilsamfund og demokratiprocesser," siger Paldam.
Han bakkes op af lektor ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov, der også taler om en effekt "lig nul" og som opfordrer regeringen for at skrue ned for ulandsbistanden, hvis politikerne ikke kan sikre sig, at pengene går til at forbedre udviklingen.
"Støtte gør en forskel"
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lader sig ikke mærke af kritikken.
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand gør en forskel. Det er muligt, at det er vanskeligt at se effekten af den på makroplan, men på mikroplan er der ingen tvivl om, at den betyder noget. Men regeringen sammensætter netop nu en Afrikakommission med henblik på at få nogle anbefalinger til, hvordan den fremtidige udviklingsbistand skal tilrettelægges, og så må der udformes eventuelle ændringer i samarbejde med de øvrige partier i Folketinget," siger hun til Jyllands-Posten.
[email protected]
