Gitte Seeberg forlader Ny Alliance

Trekløveret bag Ny Alliance har netop mistet et af sine blade

Slettet Bruger,

29/01/2008

Trekløveret bag Ny Alliance har netop mistet et af sine blade. Gitte Seeberg meddelte på et pressemøde klokken 11.30 i dag, at hun forlader partiet, beretter tv2.dk.

For mindre end et år siden var hun ellers, sammen med Naser Khader og Anders Samuelsen, med til at stifte partiet, der skulle "bryde blokpolitikken". Forklaringen på hendes brud med partiet er, at hun ikke længere er tilpas med hverken samarbejdet i ledelsen eller den politiske kurs.

"Vi kan ikke i længden leve med, at vi har forskellige opfattelser af, hvor vores politiske position skal være. Jeg mener, vi skal være på midten og hverken i den røde eller blå blok," siger hun ifølge tv2.dk. "Jeg er valgt på det partiprogram, som NA gik til valg på, og jeg vil stadig kæmpe for de sager som løsgænger."

"Pia har for meget indflydelse"
Også Dansk Folkepartis mangel på imødekommenhed under asylforhandlingerne får hårde ord med på vejen.

"Det er i sidste ende, Pia Kjærsgaard der bestemmer, hvor meget indflydelse NA får," siger hun.

Gitte Seeberg ønsker ikke, at hendes udmelding skal vælte regeringen.

"Jeg har peget på Fogh som landets statsminister, og det gør jeg stadig," siger hun ifølge tv2.dk.

[email protected]

Kilde: