Godgørende organisationer vil nasse på internetmedier

Store danske godgørende organisationer som bl

Slettet Bruger,

03/06/2009

Store danske godgørende organisationer som bl.a. Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og Verdensnaturfonden har nu indgået en aftale med organisationen Aidonline, som vil blokere for internetmediernes bannerannoncer og i stedet indsætte annoncer for virksomheder, som betaler til organisationerne frem for til internetmedierne. Det skriver Berlingske Tidende.

Konceptet kaldes Aidonline og kræver, at internetmediernes besøgende først downloader et program, som så til gengæld automatisk sørger for annonceudskiftningen, når der læses nyheder på nettet. Aidonline får annoncekronerne fra de virksomheder, som annoncerer via programmet, og sender en andel videre til de godgørende organisationer.

Direktør for JP Medier Jens Nicolaisen, der bl.a. udgiver jp.dk, epn.dk og fpn.dk er alt andet end begejstret for udsigten til at skulle annoncere for virksomheder, som ikke har betalt en krone for det til hans medier.

"Det lyder fuldstændigt uhørt. Jeg nægter at tro, at det er tilladt. Men nu må vi lige kigge nærmere på sagen. Jeg har meget svært ved at se, at det er en farbar vej for dem," siger Jens Nicolaisen til Berlingske Tidende.

Rasmus Bjerngaard, der er talsmand for den seks mand store gruppe bag Aidonline-projektet, ser imidlertid anderledes på det.

"Vores holdning er, at du selv vælger, hvad du ser på din computerskærm, ligesom du vælger, hvad du ser og laver i reklamepausen på TV," siger han og fortsætter: "Efter vores mening er der ikke meget liv tilbage i bannerreklamer alligevel. Og man kan allerede downloade programmer, der blokerer for bannerne. Du kan også sætte kunst ind i stedet for banner­annoncerne eller dine billeder fra Flickr."

[email protected]

Kilde: