Højesteret: Borger måtte ikke bygge trods byggetilladelse

En borger i Haderslev følte sig formentlig på temmelig sikker grund, da han byggede en tilbygning til sit sommerhus

Slettet Bruger,

12/04/2008

En borger i Haderslev følte sig formentlig på temmelig sikker grund, da han byggede en tilbygning til sit sommerhus. Han havde nemlig sikret sig byggetilladelse fra kommunen inden arbejdet. Men det var ikke godt nok, vurderede Højesteret fredag. Det er nemlig borgerens ansvar at sikre sig, at kommunens byggetilladelse er lovlig og at alle nødvendige dispensationer og tilladelser er på plads. Det skriver jp.dk.

"Som jeg læser dommen, forudsætter den, at borgerne næsten automatisk er i ond tro, hvis de ikke har hentet alle tilladelser ind på forhånd. Det skaber et helt urealistisk forhold til myndighederne, at borgerne skal løbe rundt og lave disse undersøgelser. Kommunen kunne jo åbenbart heller ikke finde rundt i loven. Og den har endda folk på lønningslisten til at gøre det. Hvis man tager dommen for pålydende, vil der være grundlæggende mistillid til en byggetilladelse. I de fleste tilfælde må bygherren forventes at vide væsentligt mindre end kommunen, og derfor må man kunne forlade sig på det, som kommunen afgør," siger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, til jp.dk.

Peter Pagh gør opmærksom på, at lovgivningen på miljøområdet er så indviklet, at almindelige borgere ikke kan forventes at kunne danne sig et bare nogenlund overbilk over den. Og han står ikke alene med kritikken. Hans kollega fra Århus Universitet, Ellen Margrethe Basse, der mener at det følger at forvaltningsloven, at borgerne burde kunne konkludere at en tilladelse fra de relevante myndigheder selvsagt er i orden.

Med dommen fra Højesteret bliver det pludselig borgerens ansvar, at kommunen ikke kan finde ud af lovgivningen. Derfor må jeg kritisere Højesteret. Det er ikke godt nok," siger Ellen Margrethe Basse til jp.dk.

[email protected]


Kilde: