Af Ole Birk Olesen
Blot fordi man på Danmarks vegne forfægter det synspunkt, at der verden over skal udledes mindre CO2, så kan man godt privat køre i en bil, som bidrager med betydelige mængder af den angiveligt temperaturforøgende drivhusgas til det globale klima. Det mener Thomas Becker, afdelingschef i Miljøministeriet, Danmarks chefforhandler ved internationale klimaforhandlinger og manden, som har fået FN's klimatopmøde til Danmark i 2009.Privat kører han i en Mercedes 500 SEL fra 1983, en bilmodel der af andre bl.a. bruges til limousinekørsel, fordi den er forlænget med 15 centimeter i forhold til den i forvejen store SE-model. Bilen har en fem liters benzinmotor og vejer knap 1.700 kilo, hvilket er dobbelt så meget som f.eks. miljøbilen VW Lupo 3L. Og så kører den kun otte kilometer på literen.
Men Thomas Becker ser ingen konflikt mellem hans optræden på den internationale scene som Danmarks Mr. Climate og så hans private adfærd som limousinebilist. For det første fordi han ifølge eget udsagn kun kører ganske lidt i bilen - når han skal på arbejde foregår det angiveligt altid på cykel. Men mere væsentligt fordi han ikke mener, at han som embedsmand er moralsk forpligtet af den politik, som han arbejder for.
"Jeg er embedsmand"
"Nu er jeg jo ikke politiker, jeg er embedsmand. Jeg har ikke noget personligt kald. Jeg laver bare det, jeg skal lave. Du kan sætte mig til at forhandle hvad som helst, og jeg vil gøre det. Hvad jeg kører i min fritid, og hvad jeg gør i min fritid vedkommer ikke mit arbejde, så længe jeg ikke gør noget ulovligt. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad der er historien i det her," siger Thomas Becker til 180Grader.dk.
Sender du ikke som chefforhandler på Danmarks vegne lidt modstridende signaler, når du på den ene side skal repræsentere et synspunkt om, at CO2-udslippet bør nedbringes, mens du på den anden side kører rundt i en bil, som udleder meget mere CO2 end andre biler?
"Det tager du altså fejl af politikerrollen i forhold til embedsmandsrollen. Jeg skal ikke sende noget signal, jeg er ikke politiserende. Jeg får et opdrag fra politikerne, og det skal jeg gennemføre som ethvert andet håndvæk. Det er ligesom en tømrer, der skal bygge et hus. Han skal jo ikke have nogen mening om det hus, og han kan synes, det er skidegrimt, men det er jo ikke noget, han skal blande sig i. Det er i princippet også mit job, og derfor har jeg heller ingen moralsk forpligtelse, for jeg er ikke politiker."
Men det kan jo se ud som om, du ikke tror på det værdigrundlag, som du forhandler på baggrund af?
"Der er ingen, der behøver at vide, hvad jeg tror, og hvad jeg ikke tror. Jeg skal holde min egen tro fuldstændig adskilt fra det, jeg laver. Det er nærmest det, jeg er ansat til. Jeg gør det, som den til enhver tid siddende regering siger, jeg skal gøre."
Men hvis man nu har f.eks. en direktør for en virksomhed ...
"Jeg er ikke direktør for en virksomhed, jeg skal ikke sælge noget. Jeg er ikke i en sælgerrolle."
Du er Danmarks synlige ansigt på forhandlinger om klima og CO2-reduktion.
"Nej, det er ministeren, jeg er embedsmand."
Becker: Ministre må først få andre biler
Ansatte på virksomheder i det private erhvervsliv må helst ikke optræde på en måde, der strider mod virksomhedens værdigrundlag, men det må man altså gerne i det offentlige?
"Jeg ved ikke, hvad det offentliges værdigrundlag er. Så skulle man da starte med at afskaffe ministerbilerne, min ven. De er da meget mere energikrævende end min gamle spand. Så længe man kører rundt i femliters ministerbiler, så kan der da ikke være noget som helst i værdigrundlaget for den her regering, som tilsiger, at de ansatte i koncernen ikke må køre i forurenende biler, men i stedet skal køre i Lupo'er. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Du må da starte der, hvor ansvaret ligger. Det er jo dem, der bestemmer. I øvrigt synes jeg virkelig, det er er en latterlig tilgang."
Det synes jeg ikke, og derfor ringer jeg. Du kunne jo lige så godt have købt en anden bil, som er lidt mere miljøvenlig.
"(Thomas Becker udstøder et dybt suk ...) Er det noget, du lærer på journalisthøjskolen, at spørge på den måde? Hold kæft, mand. Jeg har sagt til dig, at på de betingelser, jeg er ansat, indgår det ikke, at man ikke må køre i store biler. Jeg siger så desuden til dig, at 340 dage om året cykler jeg. Jeg udleder betydeligt mindre CO2, end de fleste danskere gør, fordi jeg cykler til arbejde hver dag, ni kilometer hver vej. Og så trækker jeg min gamle, velpolerede spand ud af garagen fire gange om året og kører måske til Sydsjælland, og så siger du, at jeg har et moralsk problem. Så er der altså mange mennesker, som har et moralsk problem. Hvad kører du selv i?"
Jeg kører i en Land Rover Defender.
"Ok, den er rimelig sulten."
Ja, det er den.
"Men det har du det godt med?"
Ja, men jeg er jo heller ikke chefforhandler på Danmarks vegne på klimaområdet.
"Du er da ansat på en avis, ikke?"
Ja?
"Som har moralske synspunkter på CO2-udledning. Hvordan kan du så sidde ..."
Min avis har ikke noget imod CO2-udledning.
"Det må I da have, siden du kaster op over, at jeg kører i en Mercedes."
Hykleri?
Nej, vi har kun noget imod hykleri.
"Enten har man et standpunkt, eller også har man det ikke."
Ja, at det er forkert at være en hykler.
"Du kalder mig en hykler, kalder du mig en hykler, sidder du og kalder mig en hykler?"
Jeg vil ikke sige, at du er en hykler, for du kan jo på andre områder være ganske uhyklerisk, men jeg vil sige, at på det her område synes jeg, du optræder lidt hyklerisk.
"Ok, det synes du. Det kan du godt stå inde for? Og du synes, det er i orden at ringe til folk og sige, at de er hyklere? Kender du overhovedet det danske embedsmandssystem? Vi har jo ikke politisk ansatte."
Jeg har arbejdet i otte år som Christiansborg-journalist, så ...
"Så ved du da også godt, at embedsmænd ikke er politisk ansatte. Jeg kan brænde al den CO2 af, jeg vil, så længe det ikke er ulovligt."
Men man kan jo godt synes, at enhver institution bør have medarbejdere, der repræsenterer de værdier, som institutitionen ...
"Godt! Så må jeg stille dig det centrale spørgsmål, hvordan det kan være, at regeringen kører rundt i et antal biler, der udleder mere CO2 end min bil gør? Og hvorfor skulle jeg så have det synspunkt, at jeg ikke kunne tillade mig det, hvis regeringen, som er min opdragsgiver, kan?"
Nu er der jo også skrevet flere artikler om, at regeringen er lidt hyklerisk, fordi den kører rundt i store biler ...
"Men er det ændret?"
"En beskidt luderkarl"
Nej, men de historier er stadig skrevet, og nu vil jeg altså gerne skrive om dig.
"Jeg gør det, jeg får besked på. På den måde er jeg bare en beskidt luderkarl, som gør det, jeg skal. Derfor kan du ikke bruge den her pendant. Du tror, at man har en embedsmandsstand i Danmark, som er moraliserende, men det er vi ikke. Vi gør det, vi får besked på inden for nogen rammer. Vi har da ingen meninger om, om det ene eller det andet synspunkt er mere eller mindre rigtigt."
Nu underspiller du vist embedsmændenes rolle i Danmark. Embedsmændende har jo også deres egne dagsordner, og du ved også godt, at hvis en minister ikke evner at sætte en dagsorden, så sætter embedsmændene dagsordenen for ham.
"Det vil jeg slet ikke forholde mig til."
Ok, men det med, at embedsmændene blot er en slags neutrale skygger på væggene ...
"Jeg kan forsikre dig for at i klimaspørgsmål er intet overladt til tilfældigheder. Det er topstyret i enhver henseende, fordi det potentielt er så omkostningskrævende og politisk ladet. Så du tillægger mig en rolle, som jeg ikke har, og jeg synes, det er skidt, hvis man ikke kan have en interesse for gamle biler, fordi man har et synspunkt om jordens overlevelse."
Nu kom du så alligevel til at fortælle om dit synspunkt.
"Nåmen, det er da klart, at hvis man hader det, man laver, så vil man formentlig finde noget andet. Hvis jeg, hver dag jeg gik på arbejde, tænkte, 'det her kan jeg simpelthen ikke identificere mig med', så ville man måske nok finde noget andet. Men jeg har ikke nogen meninger om, om man skal lægge en stram eller en løs linje, og det vil jeg ikke have meninger om."
Er du på tale til at blive ny departementschef i Klimaministeriet?
"Det ville jeg nok ikke fortælle dig, hvis jeg var, tror du det?" siger Thomas Becker.
[email protected]
