At være modstander af den israelske stat er ikke det samme som at være antisemit, fastholder SF-folketingsmedlem Anne Grethe Holmsgaard, efter at en israelsk bog,
Behind the Humanitarian Mask, forsøger at afsløre bl.a. danske venstrefløjspersoner som netop det - antisemitter. En af dem, det går ud over, er Anne Grethe Holmsgaard, der i 70'erne som folketingsmedlem for Venstresocialisterne kæmpede aktivt mod staten Israel.
"Jeg var og er imod en nation, der giver en del af befolkningen særlige rettigheder, som det var tilfældet, da jøderne fik særbehandling med oprettelsen af staten Israel. Jeg tog politisk stilling til konflikten mellem befolkningsgrupperne, men det bliver man ikke antisemit af, og jeg har ikke et sekund opfordret til jødehad," siger Anne Grethe Holmsgaard til Berlingske Tidende.
Holmsgaard samarbejdede dengang med den marxistiske terrorbevægelse PFLP, og hun har siden haft svært ved at tage afstand fra sin fortid. Så sent som i 2001 sagde hun i et interview, at: "Hvis man som konsekvens af sine handlinger skulle tage afstand fra handlinger, hvor civile kan blive dræbt, kan man kun blive pacifist. Vi anså det ikke for individuel terror, men som et udtryk for krigshandlinger. Vi havde et afklaret forhold til terrorismen."
Men at hun på den måde støttede terrorangreb mod uskyldige jøder var altså ikke udtryk for jødehad, men modstand mod den politik, som den israelske stat stod for:
"Det, jeg advarede mod dengang, var, at oprettelsen af en udemokratisk stat, der gav fortrinsret til jøder, risikerede at skabe vrede vendt mod jøderne," siger hun i dag til Berlingske Tidende.
[email protected]
"Jeg var og er imod en nation, der giver en del af befolkningen særlige rettigheder, som det var tilfældet, da jøderne fik særbehandling med oprettelsen af staten Israel. Jeg tog politisk stilling til konflikten mellem befolkningsgrupperne, men det bliver man ikke antisemit af, og jeg har ikke et sekund opfordret til jødehad," siger Anne Grethe Holmsgaard til Berlingske Tidende.
Holmsgaard samarbejdede dengang med den marxistiske terrorbevægelse PFLP, og hun har siden haft svært ved at tage afstand fra sin fortid. Så sent som i 2001 sagde hun i et interview, at: "Hvis man som konsekvens af sine handlinger skulle tage afstand fra handlinger, hvor civile kan blive dræbt, kan man kun blive pacifist. Vi anså det ikke for individuel terror, men som et udtryk for krigshandlinger. Vi havde et afklaret forhold til terrorismen."
Men at hun på den måde støttede terrorangreb mod uskyldige jøder var altså ikke udtryk for jødehad, men modstand mod den politik, som den israelske stat stod for:
"Det, jeg advarede mod dengang, var, at oprettelsen af en udemokratisk stat, der gav fortrinsret til jøder, risikerede at skabe vrede vendt mod jøderne," siger hun i dag til Berlingske Tidende.
[email protected]
