Hver femte mandlige 2.G-er dømt i 2005

Børn af indvandrere fylder uforholdsvist meget i kriminalitetsstatistikkerne

Slettet Bruger,

19/01/2008

Børn af indvandrere fylder uforholdsvist meget i kriminalitetsstatistikkerne. Det kan man igen forvisse sig om ved at læse Danmarks Statistiks rapport "indvandrere i Danmark 2007", der udkom tilbage i december. Ifølge rapporten blev 22 procent, eller mere end hver femte mandlige indvandrer-efterkommer i alderen 20 til 29 år dømt for minimum en forbrydelse i 2005, . Det tilsvarende tal for etniske danskere i samme aldersgruppe var 9,8 procent og for førstegenerationsindvandrere 12,5 procent. Det skriver Nyhedsavisen.

"Andengenerationsindvandrere fylder forholdsvist meget i alle vores statistikker, så jeg kan desværre sagtens genkende billedet," siger drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi til Nyhedsavisen.

Statistikken viser, at det er samtlige typer af forbrydelser, hvor de ikke-vestlige indvandreres børn er overrepræsenteret. Per Thomsen er psykolog og arbejder som konsulent for flere fægslers ungdomsafdelinger. Han ser to forklaringer på fænomenenet.

"Den ene er rodløshed og manglende tilhørsforhold. Den anden er forældrenes flygtningebaggrund, der gør, at de har svære traumer og derfor ikke kan sætte sig ind i deres børns følelser. Forældrene bliver ude af stand til at varetage forældreopgaven på en god måde," siger Per Thomsen til Nyhedsavisen.

Selv med beregninger, der tager højde for, at den ikke-vestlige gruppes efterkommere har et lavere uddannelsesniveau og en lavere gennemsnitsindkomst, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end i befolkningen generelt.

[email protected]

Kilde: