Beregninger foretaget af DI på baggrund af tal fra Skatteministeriet viser, at tirsdag den 21. juli er skattefrihedsdag. Dagen, hvor en gennemsnitlig dansker, under forudsætning af fra 1.januar at have arbejdet for statskassen, vil have svaret staten, hvad de skal have, og kan begynde at arbejde til egen familie og eget forbrug.
Knapt 201 arbejdsdage skal der nemlig leveres til staten for at betale den skatteregning på 175.000 kroner, der er nødvendig for at dække den samlede regning på 816 milliarder kroner. Dagen i dag er årets tohundredeoganden dag og er altså teoretisk den første, hvor frugten af ens arbejde går i egen lomme.
Dermed falder årets skattefrihedsdag tidligere end under nogen af de foregående tre statsministres regeringer. I 1982, Anker Jørgensen sidste år som statsminister, faldt dagen 13. juli, men siden har det været reglen snarere end undtagelsen, at dagen først er faldet i august måned. Under Fogh Rasmussens regeringern toppede man i 2005, hvor skattefrihedsdagen først faldt 10. august, men siden er dagen kommet tidligere hvert år.
Baggrunden for, at den glædelige begivenhed i år falder så tidligt er dog ikke entydigt munter. Den tidlige skattefrihedsdag skyldes nemlig blandt andet den økonomiske krise, der gør et stort indhug i de forventede skatteindtægter. Og krisen har forvandlet ti år med overvejende overskud på statsbudgettet til et forventet underskud i år på 22,5 milliarder kroner.
Et underskud, der repræsenterer de facto skattedage, der skubbes foran os til fremtidige år eller generationer. Dette års underskud repræsenterer seks skattedage, svarende til at skattefrihedsdagen først kunne fejres 27. juli, hvis skatteindtægterne skulle svare til udgifterne.
Skatteborgerforeningen fejrer iøvrigt skattefrihedsdagen ved et arrangement i CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 1301 København K. Arrangementet begynder klokken 16.
[email protected]
Knapt 201 arbejdsdage skal der nemlig leveres til staten for at betale den skatteregning på 175.000 kroner, der er nødvendig for at dække den samlede regning på 816 milliarder kroner. Dagen i dag er årets tohundredeoganden dag og er altså teoretisk den første, hvor frugten af ens arbejde går i egen lomme.
Dermed falder årets skattefrihedsdag tidligere end under nogen af de foregående tre statsministres regeringer. I 1982, Anker Jørgensen sidste år som statsminister, faldt dagen 13. juli, men siden har det været reglen snarere end undtagelsen, at dagen først er faldet i august måned. Under Fogh Rasmussens regeringern toppede man i 2005, hvor skattefrihedsdagen først faldt 10. august, men siden er dagen kommet tidligere hvert år.
Baggrunden for, at den glædelige begivenhed i år falder så tidligt er dog ikke entydigt munter. Den tidlige skattefrihedsdag skyldes nemlig blandt andet den økonomiske krise, der gør et stort indhug i de forventede skatteindtægter. Og krisen har forvandlet ti år med overvejende overskud på statsbudgettet til et forventet underskud i år på 22,5 milliarder kroner.
Et underskud, der repræsenterer de facto skattedage, der skubbes foran os til fremtidige år eller generationer. Dette års underskud repræsenterer seks skattedage, svarende til at skattefrihedsdagen først kunne fejres 27. juli, hvis skatteindtægterne skulle svare til udgifterne.
Skatteborgerforeningen fejrer iøvrigt skattefrihedsdagen ved et arrangement i CEPOS' lokaler, Landgreven 3, 1301 København K. Arrangementet begynder klokken 16.
[email protected]
