Det kom som et chok for mange indvandrere i Danmark, da man især under den nuværende regering begyndte at kræve vilje til at arbejde til gengæld for ret til offentlig forsørgelse i tilfælde af ledighed. Det fortæller integrationskonsulent Esma Birdi i et interview med Ugebrevet A4.
"Folk blev så harme over at få at vide, at de pludselig skulle arbejde, for i 80'erne og det meste af 90'erne havde man nærmest undervist indvandrerne i at trække penge ud af systemet. Folk fik indtryk af en bundløs dansk statskasse, så fra at handle om at man som tyrker ville til Danmark for at tjene flere penge, end man kunne hjemme i Tyrkiet, kom man efterhånden, især kvinderne, til at fremstå som nærmest stupid, hvis man gik på arbejde. Når man nu kunne få 'løn' fra Danmark," siger Esma Birdi til A4.
Hun kom selv til Danmark i 1972 som en lille syvårig pige fra en tyrkisk provinsby. Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte en mangel på lyst til selvforsørgelse blandt indvandrere i Danmark. En manglende lyst som mange indvandrere i dag retfærdiggør med religiøse argumenter.
"Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde 'værsgo, her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af livet'. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i samfundet," siger Esma Birdi og fortsætter:
"Religion er da et problem, hvis man vil være på det danske arbejdsmarked og for eksempel samtidig insisterer på at bære tørklæde eller bede fem gange om dagen. Du kan ikke arbejde i en bank, og du kan ikke blive dommer, hvis du bærer tørklæde. Måske kan du få job i Kvickly, fordi de synes, det er i orden, at du skilter med din religion. Men andre steder får du et nej, og så har du en nem undskyldning for at sige, at 'danskerne kan heller ikke lide os, de er racister, for selv om de siger, at vi lever i et frit land med religionsfrihed, så bliver man holdt uden for, hvis man er muslim'."
Klik her for at læse hele interviewet med Esma Birdi på UgebrevetA4.dk
[email protected]
"Folk blev så harme over at få at vide, at de pludselig skulle arbejde, for i 80'erne og det meste af 90'erne havde man nærmest undervist indvandrerne i at trække penge ud af systemet. Folk fik indtryk af en bundløs dansk statskasse, så fra at handle om at man som tyrker ville til Danmark for at tjene flere penge, end man kunne hjemme i Tyrkiet, kom man efterhånden, især kvinderne, til at fremstå som nærmest stupid, hvis man gik på arbejde. Når man nu kunne få 'løn' fra Danmark," siger Esma Birdi til A4.
Hun kom selv til Danmark i 1972 som en lille syvårig pige fra en tyrkisk provinsby. Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte en mangel på lyst til selvforsørgelse blandt indvandrere i Danmark. En manglende lyst som mange indvandrere i dag retfærdiggør med religiøse argumenter.
"Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde 'værsgo, her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af livet'. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i samfundet," siger Esma Birdi og fortsætter:
"Religion er da et problem, hvis man vil være på det danske arbejdsmarked og for eksempel samtidig insisterer på at bære tørklæde eller bede fem gange om dagen. Du kan ikke arbejde i en bank, og du kan ikke blive dommer, hvis du bærer tørklæde. Måske kan du få job i Kvickly, fordi de synes, det er i orden, at du skilter med din religion. Men andre steder får du et nej, og så har du en nem undskyldning for at sige, at 'danskerne kan heller ikke lide os, de er racister, for selv om de siger, at vi lever i et frit land med religionsfrihed, så bliver man holdt uden for, hvis man er muslim'."
Klik her for at læse hele interviewet med Esma Birdi på UgebrevetA4.dk
[email protected]
