Jarlov og Næsager vil besøge autonomhuset igen

Efter at Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning har afgjort, at også de to konservative autonomhusmodstandere Rasmus Jarlov og Jakob Næs...

Slettet Bruger,

15/10/2008

Efter at Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning har afgjort, at også de to konservative autonomhusmodstandere Rasmus Jarlov og Jakob Næsager har ret til at opholde sig i det kommunalt finansierede hos på Dortheavej 61, som de autonome har fået stillet til rådighed, meddeler de to, at de allerede på lørsag agter at komme der.

"Det er slået fast, at vi ikke kan formenes adgang, og at det derfor var ulovligt, at vi blev smidt ud fra et åbent hus-arrangement i juli," skriver de to i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi glæder os til at gøre brug af vores nu fastslåede rettigheder og vil derfor komme allerede nu på lørdag d. 18. oktober, hvor Ungdomshuset igen holder åbent hus. Det er vigtigt at sikre offentlig adgang til Ungdomshuset, så der er gennemsigtighed og huset ikke bliver domineret af den gamle voldelige venstreekstreme kerne, som bragte huset på konfrontationskurs med resten af samfundet. Vi vil også fremover gøre brug af retten til at komme i huset og håber bla. at kunne arrangere en række foredrag om personligt ansvar, demokrati og ejendomsret."

[email protected]

Kilde: