Juraprofessor: Helt ok at afvise tilslørede kvinder i bussen

Muslimske kvinder, der vil rejse i bus med buskort uden at ville vise deres ansigt, kan uden problemer afvises af chaufføren, siger juraprofessor C...

Slettet Bruger,

03/04/2009

Muslimske kvinder, der vil rejse i bus med buskort uden at ville vise deres ansigt, kan uden problemer afvises af chaufføren, siger juraprofessor Claus Haagen Jensen, som er tidligere formand for den nu nedlagte klagekomité for etnisk ligestilling, til Ritzaus Bureau.

Han henviser til, at man med købet af et buskort har indgået en slags privatretslig aftale med busselskabet om at køre billigere, end hvis man køber en almindelig billet.

"Hvis man ønsker den rabat, så må man være villig til at opfylde betingelsen om, at man skal kunne identificeres på det foto, der sidder i buskortet," siger Claus Haagen Jensen til Ritzau.

Stempler en tilsløret kvinde derimod et klippekort i bussen eller køber en almindelig billet, så er der ifølge professoren ulovligt at afvise hende.

[email protected]

Kilde: