K-ordfører kritiserer Pind

Venstre-politikeren Søren Pinds verbale angreb på politiet møder ikke megen forståelse hos den konservative retsordfører Tom Behnke

Slettet Bruger,

18/02/2008

Venstre-politikeren Søren Pinds verbale angreb på politiet møder ikke megen forståelse hos den konservative retsordfører Tom Behnke. Det skriver Ritzau.

"Jeg bliver faktisk vred på Søren Pind over, at han går ud og siger noget, der er så sludrende og kritiserer politiet i en situation, hvor der er behov for, at vi alle bakker op om politiets indsats," siger Tom Behnke til Ritzau.

Pinds polemiske pen, der blandt andet førte til ordene, at politiet "hellere vil drikke te med uromagerne......end sørge for at der er ro og orden i gaderne", rammer helt ved siden af, mener Behnke. Politiets opfordring til dialog er en naturlig konsekvens af politikernes udmeldinger.

"Jeg er så uenig. Politiet gør kun det, som politikerne beder politiet om, og man har netop bedt politiet om at spille på flere strenge. At man ikke kun går efter straf, men også prøver at forhindre fremtidig uro og ballade. Det er en flerstrenget indsats," siger Behnke til Ritzau.

[email protected]

Kilde: