Købmænd vil have lavere maxgrænse for handel i Tyskland

Grænsen for, hvor mange varer danskerne må tage med hjem efter en tur til Tyskland, skal sænkes, mener De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv

Slettet Bruger,

01/10/2009

Grænsen for, hvor mange varer danskerne må tage med hjem efter en tur til Tyskland, skal sænkes, mener De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv. Det er danskernes sundhed, som de to organisationer er bekymrede for, hævder de i en pressemeddelelse:

"Som situationen er nu betyder det, at landenes mulighed for at fremme befolkningens sundhed via punkafgifter på usunde varer blot vil føre til mere grænsehandel og ikke påvirke sundheden i den udstrækning, der er hensigten," lyder begrundelsen.

Det forhold, at de danske købmænd tjener færre penge, jo mere grænsehandel der er, bruger De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv ikke som argument.

Organisationerne opfordrer politikerne til at sænke grænsen for, hvor meget man må tage i grænsehandel, så det svarer til 3-4 måneders skønnet forbrug.

I dag må en privatperson hjemtage 10 liter spiritus, 90 liter vin, 20 liter hedvin, 110 liter øl og 800 cigaretter per person per tur over grænsen.

[email protected]

Kilde: