Kørselsfradrag i vejret med 5 øre

Slettet Bruger,

20/11/2007

5.600 årlige kroner har det kostet en lønmodtager med 40 kilometer til arbejde, at kørselsfradraget langt fra er fulgt med benzinpriserne de seneste fem år. Kilometerfradraget på 1,78 kr. er kun 13 procent højere end i 2002, mens benzinpriserne i samme periode er steget med 44 procent. I dag skulle Skatterådet så tage stilling til en regulering af fradraget, der skulle stige med 50 øre for at følge benzinen. Landets billister må dog tage til takke med 5 øre, så fradraget for 2008 altså ligger på 1,83 pr. kilometer efter de første 24 kørte kilometer. Det skriver Jyllands-Posten.

Da avisen for to uger siden satte fokus på problemet, erkendte Socialdemokraternes skatteordfører, og medlem af Skatterådet, at reglerne giver en urimelig forsinkelse i fradragssatserne.

"Derfor kommer tingene aldrig til at matche helt. Men derfor behøver fradraget ikke at halte langt bagefter. Udfordringen må derfor være at prøve at sikre, at vi kun er lidt bagefter," sagde John Dyrby dengang til Jyllands-Posten.

Den udfordring ligger efter dagens møde altså stadig og venter på Skatterådet.
[email protected]




Kilde: