K vil lade naboer til autonomhus stemme på internettet

Slettet Bruger,

14/12/2007

Af IKKEMIG 2

Københavnerne skal have mulighed for at stemme om, hvorvidt de vil have de selverklærede "stenkastende autonome voldspsykopater fra Helvede" som naboer. Det mener de Konservative, der vil give de potentielle naboer en elektronisk stemme.

"Vi mener, at spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have et autonomt ungdomshus eller ej, er så væsentligt, at vi mener, at borgerne skal have mulighed for at give deres mening til kende. Men der var ikke tilslutning til en folkeafstemning i Borgerrepræsentationen, og derfor vil vi nu give borgerne en mulighed for at ytre deres holdning gennem en afstemning på internettet," siger Jakob Næsager (K), suppleant til Borgerrepræsentationen, til 180Grader.dk.

Ja eller nej?
Han har sammen med sin konservative kollega Rasmus Jarlov startet to underskriftsindsamlinger, som kan udfyldes over internettet. Med den ene underskriftsindsamling ytrer man sin støtte til et kommunalt støttet autonomhus på hvad enten adresse, som Borgerrepræsentationen udpeger. Med den anden underskriftsindsamling giver man derimod udtryk for sin modstand mod et sådant hus på adressen.

Tanken er så at lade borgere i nabolaget til den foreslåede adresse "stemme" for eller imod et autonomt styret ungdomshus.

"Vi synes det er meget uhensigtsmæssigt, at man med vold kan true sig til indflydelse, og at overborgmesteren giver efter for folk, der brænder gaderne af i København," bemærker Jakob Næsager om overborgmester Ritt Bjerregaards (S) beslutning om at give de autonome deres eget hus.

"Borgerrepræsentationen bestemmer"
Det kan dog vise sig at være skønne spildte kræfter. SF's ungdomshus ordfører og medlem af Borgerrepræsentationen, Frank Hedegaard, vil ikke garantere, at en folkelig modstand medfører et stop for autonomhuset.

"Selvfølgelig tager vi hensyn til de argumenter, der kan komme under en høring, men det er stadig Borgerrepræsentationen og de folkevalgte, som i sidste ende beslutter, hvor huset skal ligge," siger Frank Hedegaard til 180Grader.dk, og pointerer, at meget af modstanden mod autonomhuset vil forsvinde, når beboerne i området lærer deres nye naboer at kende.

Når en adresse til autonomhuset er fundet, vil beboerne i nærområdet kunne ytre deres mening på disse to hjemmesider:

http://www.ungdomshusja.underskrifter.dk/
http://www.ungdomshusnej.underskrifter.dk/

[email protected]

Kilde: